De unge støtter i langt højere grad politiske tiltag, der kan reducere kødforbruget, end de ældre gør. Yngre mennesker spiser samtidig i højere grad selv vegetarisk. Det viser en ny måling lavet af Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forening.
Den yngre del af befolkningen er i langt højere grad end den ældre i gang med selv at omstille deres kostvaner i retning af mindre kød på tallerkenerne i form af ugentlige, kødfrie dage.
De ønsker også i højere grad politisk handling for at fremme omstillingen. Det viser Coop Analyse og Dansk Vegetarisk Forenings årlige undersøgelse om danskernes holdning til kød.
Det skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse.
Fleksitarisk tendens
Selvom antallet af personer, der spiser fleksitarisk blandt alle aldersgrupper stiger lidt år for år, er det de yngre forbrugere, der i højere grad end de ældre driver udviklingen.
Blandt alle aldersgrupper er det nu 18 procent, der lever overvejende eller helt vegetarisk, mens det blandt de 18 til 34-årige er hele 30 procent, som svarer, at de spiser helt eller overvejende vegetarisk.
Grafikker: Dansk Vegetarisk Forening og CoopKødfrie dage er desuden langt fra unormalt blandt flertallet af yngre personer. 59 procent af respondenterne under 35 år har i undersøgelsen anført, at de spiser vegetarisk aftensmad en eller flere dage om ugen. 68 procent af de under 35-årige spiser et eller flere vegetariske frokostmåltider om ugen.
Det, de unge vil have
Coops analysechef, Lars Aarup, mener, at tallene er et udtryk for en naturlig udvikling i danskernes kostvaner, ikke mindst blandt yngre mennesker.
- Det er sjette år i træk, at vi laver denne undersøgelse, og hvert år har vi set, at det er den yngre del af befolkningen, der er mest villige til at omlægge kosten. I år ser vi en stigning i andelen af fleksitarer på tværs af alle aldersgrupper, men det er stadig de unge, der driver udviklingen, hvor de ældre er lidt mere konservative, siger han og fortsætter:
- Mange har i deres svar anført, at de simpelthen bare er vant til at spise kød og derfor har svært ved at omlægge kosten, og her ved vi, at de unge er mere parate til at prøve nye smage og retter.
Det er også i den yngre aldersgruppe, den største andel mener, at »det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres«. 53 procent af de adspurgte mellem 18 og 34 år har svaret »ja« til det spørgsmål.
Samtidig har 60 procent af de adspurgte under 35 år svaret, at de enten »i nogen grad«, »i høj grad« eller »i meget høj grad« ønsker selv at spise mindre kød, end de gør i dag.
Flere mener, der er politisk ansvar
Dansk Vegetarisk Forenings generalsekretær, Rune-Christoffer Dragsdahl, mener, at undersøgelsen tegner et billede af, at befolkningen, og særligt den yngre del, gerne ser politisk handling for at understøtte den reduktion af kødforbruget, de allerede selv er i gang med.
- Undersøgelsen viser, at danskerne selv gerne vil spise grønnere, men også, at de forventer, at politikerne skaber gode rammer for en grønnere kost ved at investere i erhvervsudvikling og ved at sætte klimamålsætninger for de offentlige køkkener, siger han og fortsætter:
- Vi håber derfor, at politikerne tager ansvaret på sig. Det forventer befolkningen, og især de unge.
Analysen viser, at et 57 procent af danskerne, på tværs af alle aldersgrupper mener, at politikerne har et ansvar for at »fremme klimavenlig mad og reducere kødforbruget i Danmark«.
Flere penge i planter
Coop Analyse har også spurgt, om Folketinget bør »indføre en national målsætning om CO2-reduktion for maden i de offentlige køkkener«. Her erklærer blot 16 procent af den yngre aldersgruppe sig helt eller delvist uenige, mens 44 procent er helt eller delvist enige.
På spørgsmålet om, hvorvidt Folketinget »bør investere mere i plantebaserede fødevarer«, er der også stor opbakning fra især de under 35-årige. En del af de adspurgte har ikke taget stilling til spørgsmålet og svarer »hverken eller«, men de personer, der har taget stilling, er i overvejende grad enige i, at der skal investeres mere.
- Politikerne er lige nu i gang med en vigtig debat om omstillingen af landbruget i en mere plantebaseret retning, og vores undersøgelse viser, at befolkningen er klar til at omfavne udviklingen. At det er fremtidens forbrugere i den yngre målgruppe, der enten allerede har lagt kosten om eller ønsker at gøre det, sætter bare en endnu tykkere streg under udviklingen, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Årsagen er klima og pris
Blandt alle de adspurgte, der har et eller flere kødfri måltider om ugen, er klima/miljø og sundhed de to største årsager til at undgå at spise kød.
En fjerdedel af de adspurgte har desuden i år angivet pris som årsag til at skære ned på kødet, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2021.
Det er sjette gang, at denne undersøgelse er blevet gennemført af Coop Analyse, der har fulgt udviklingen fra 2017 til 2022.