Øgede omkostninger spænder ben for melproducent

Arkivfoto
Den danske melproducen Aurion går fra et spinkelt overskud til et underskud. Det fremgår af selskabets seneste årsregnskab.
Omsætningen er steget fra 41,2 til 43,5 millioner kroner. Til gengæld falder bundlinjen fra 148.000 til -1,7 millioner kroner.
I ledelsesberetningen kalder man resultatet »utilfredsstillende«. Selskabet tillægger de stigende omkostninger indenfor el, gas, transport, papir og råvarer årsagen til årets resultat.
Aurion producerer biodynamisk korn, der forarbejdes til mel, knækkede kerner, falger, gryn, sigtemel, langtidsristet korn, grød, melblandinger og müsli. Thise Mejeri er blandt andre en af selskabets ejere.
Egenkapitalen falder fra 17,9 til 16,4 millioner kroner.