Trods krigen i Europa og dens effekt på markedet har god efterspørgsel på klimaskovsløsninger og ny biodiversitetspark har været med til, at Hedeselskabet har løftet omsætningen med 10 procent til over 2 milliarder og lander på et årsresultat på 57,7 millioner.
Året, der er gået, har stået i biodiversitetens og klimaets tegn for Hedeselskabet. Som et led i 2025-strategien »Naturlig Vækst« har Hedeselskabet haft fokus på projekter, hvor netop disse to områder indgår.
Det har resulteret i en vækst på toplinjen med 10 procent, hvor man er gået fra 1,99 milliarder kroner i 2021 til 2,15 milliarder. Samtidig har man også øget årsresultatet en smule fra 56,3 millioner kroner til 57,7 millioner kroner.