Den 15. august tiltræder Peter Nørgaard Tipsmark som ny administrerende direktør for Washpower A/S.
- Det har igennem længere tid været et ønske fra min side at træde et skridt tilbage og overlade roret til en stærk lederprofil, som kan være med til at videreudvikle vores brand og markedsposition, begrunder nuværende administrerende direktør, Glenn Pedersen, omkring direktørskiftet.
Washpower, der blev stiftet i 2016, oplyser i en pressemeddelelse, at virksomheden skal forsætte med at udbygge sin førende markedsposition indenfor vasketeknologi til landbrug og industri samtidig med, at der udvikles nye banebrydende teknologier. Disse aktiviteter skal Peter Nørgaard Tipsmark nu stå i spidsen for.
Peter Nørgaard Tipsmark betegner selv Washpower som en sund og stærk virksomhed med et unikt produktprogram og med et enormt globalt vækstpotentielle
Peter Nørgaard Tipsmark kommer Versalift Europe, hvor han var salgs- og marketingdirektør. Han har tidligere været segment direktør i pumpevirksomheden Desmi i Nørresundby.