For Søren Rasmussen er »udvikling« et håndværk og omdrejningspunktet i alt, han foretager sig. Både når det gælder milliardforretningen Eurowind Energy, hans 15.000 hektar landbrugsjord, investeringerne i unge landmænd og ikke mindst stutteriet med springheste, som han viser frem til Åbent Landbrug.
Stutteriet med 80 springheste fylder måske ikke alverden i Søren Rasmussens portefølje på 15.000 hektar landbrugsjord i Danmark og Polen, over 9.000 søer, 1.700 køer og rollen som medstifter og næstformand i milliardforretningen Eurowind Energy.
Men ligesom det meste andet, den nordjyske landmand og investor rører ved, er hestene på Frandsgaard vest for Mariager ikke bare en hobby. Det er business.