Tre unge kan blive Årets Øko-elev 2023

Thue Holst Thuesen. Victor Leth.

Tre håbefulde unge er med i finalefeltet, når Årets Øko-elev skal kåres på årsmødet i Landbrug & Fødevarers økologisektion torsdag.

En af dem er Celine Boysen, som er indstillet af Bygholm Landbrugsskole og praktikstedet Bovbjerg Økologi. Hun formidler om økologisk landbrug på blandt andet Instagram-profilen »Derfor landmand«.

Den anden finalist er Thue Holst Thuesen, der er indstillet af Kalø Økologisk Landbrugsskole og praktikstedet Risbjerg Landbrug, der betegner ham som »en kæmpe gevinst for økologien«.

Den tredje finalist er Victor Leth, der er indstillet af Asmildkloster Landbrugsskole og praktikstedet Harridslevgård, der hylder ham for sit store, faglige engagement i økologien.

Med titlen som Årets Øko-elev følger – ud over æren – en førstepræmie på 5.000 kroner.

Læs også