FirstFarms A/S opnår et tilfredsstillende resultat for 2023. Det skriver udlandetslandbruget i en pressemeddelelse.
EBITDA udgør 101 millioner kroner, og EBIT udgør 50 millioner kroner. Det passer i forhold til selskabets forventninger om et EBITDA på 90-120 millioner kroner og et EBIT på 35-75 millioner kroner.
Der har i 2023 været fornuftige priser på mælk og kød, men der har i forhold til 2022 været en væsentlig stigning i foderpriser som følge af de høje afgrødepriser i 2022, hvorfor bytteforholdet mellem animalske produkter og afgrøder har være mindre gunstigt i 2023, skriver FirstFarms.
- Vi kom godt igennem 2023 som følge af stabile, høje mælkepriser og en velfungerende effektiv, cirkulær drift. 2023 blev samtidig året, hvor det strategiske og organisatoriske fundament blev lagt til at øge koncernens omsætning og EBITDA 100 procent i løbet af fem år, udtaler Anders H. Nørgaard, adm. direktør hos FirstFarms.
FirstFarms’ 2028 mål er at øge koncernens omsætning til 750 millioner kroner og EBITDA til 240 millioner kroner.