Vesti Olsen A/S bygger blandt andet ny avlsgård på Bregentved Gods og nyt værksted til Semler Agro i Ringsted.
Der er gang i byggeriet hos det familieejede entreprenørfirma Vesti Olsen A/S, som har stærke kompetencer inden for udvikling og opførelse af erhvervsbyggeri til blandt andet landbruget.
Det midtsjællandske entreprenørfirma med base i Bukkerup nær Tølløse mellem Ringsted og Holbæk har for nylig blandt andet indgået samarbejde med Bregentved Gods nær Haslev.
Det store sjællandske gods har således besluttet at bygge nye, moderne og tidssvarende faciliteter til godsets skov- og landbrugsvirksomhed.
Og i et opslag på LinkedIn skriver Bregentved Gods, at det er Vesti Olsen, som har fået opgaven med at gøre planerne til virkelighed.
Første spadestik er for nylig blevet taget, og på Bregentved Gods glæder man sig nu til sommer, hvor den nye avlsgård efter planen står klar til brug.
Rejsegilde i Ringsted
Det er også Vesti Olsen, der sørger for at skabe nye faciliteter for Semler Agro A/S i Ringsted, og her er byggeriet allerede så langt fremme, at der tidligere i oktober har været rejsegilde.
Her var der – som traditionen foreskriver – både taler, krans og forplejning, og også hos Semler Agro glæder man sig naturligvis til byggeriet af et nyt værksted er færdigt.
Udover hovedkontoret midt på Sjælland har Vesti Olsen en mindre afdeling midt på Fyn og står bag mange byggerier over hele landet. Firmaet har således knap 40 års erfaring inden for erhvervsbyggeri i hoved- og totalentreprise og beskæftiger i dag omkring 20 medarbejdere