Har bygget til 530 køer på bar mark

Det var sådan det kunne lade sig gøre at udvide produktionen fra 120 til 530 malkekøer. Med et barmarksprojekt hos mælkeproducent Jonas Risager. Han har taget det bedste fra sig selv, sine venner og konsulenter og samlet det i sit eget staldanlæg uden for Hjørring.

Foderkummerne giver et forhøjet foderbord i midten af stalden. - Det har været meget vigtigt for mig, at det skal være fedt at malke. Det skal være noget de ansatte rigtig gerne vil, siger mælkeproducent Jonas Risager. Fotos: Tenna Bang

Det var miljø-delen, som kom til at bestemme, hvor den nye Lundergaard kom til at ligge. Midt på en åben mark udenfor Harken nær Hjørring.

- Det var her vi kunne have flest køer og samtidig er det her, vi har mest jord, til hvis vi en dag finder på at lukke køerne på græs, fortæller Jonas Risager, som 1. januar i år overtog Lundergaard med 530 køer efter sin far Jens Kristian.

Det bedste fra flere verdener

Barmarksprojektet startede med millimeterpapir og blyant, for den 31 år gamle landbrugsuddannede mælkeproducent.

Han tegnede, kasserede, tegnede igen og fik til sidst noget, der i hans øjne kunne blive et rigtig godt staldanlæg.

- Så indkaldte jeg alle mine kammerater, som så tegningerne igennem og herefter tog jeg det bedste fra dem, forklarer Jonas Risager.

Så kom også en række konsulenter på banen med deres bud, til der til sidst lå en færdig tegning.

Foderkummer i midten af stalden

En af konsulenterne sagde foderkummer.

- Normalt tænker man jo foderkummer sammen med udvendigt foderbord, men jeg ville faktisk gerne have et foderbord i midten af stalden, forklarer Jonas fra det forhøjede foderbord, som han har fået ned midt gennem stalden.

Foderkummerne gør, at der aldrig skal skubbes foder ind og at foderet er adskilt fra der, hvor man kører ind med traktoren.

Eneste justering på fuldfoderblanderen er en lille sliske, som sørger for at foderet landet i foderkummerne.

- Vi gør ikke foderkrybberne rene dagligt, medmindre der selvfølgelig er en ko, der har skidt deri. Ellers sørger vi for, at køerne æder op, i hvert fald hver anden dag. Og så gør vi kummerne hovedrent en gang i kvartalet, forklarer Jonas Risager, som er meget glad for løsningen.

Samtidig med flere fordele i forhold til fodring, giver det forhøjede foderbord også et unikt overblik ud over stalden, da man går højere oppe end køerne.

- Det gør faktisk også, at køerne aldrig bliver forskrækket når der kommer nogen ind i stalden. Vi har aldrig oplevet det der med, at køerne løber ned i den anden ende, siger Jonas Risager.

Plads og luft

Lundergaard har valgt en 2-rækket kostald, det giver en meget lang bygning, som til gengæld rummer en ædeplads pr. ko og masser af gangareal og naturlig ventilation.

- Der kommer rigtig meget vind igennem stalden og det har været vigtigt for mig, siger Jonas Risager.

Stalden har sand i sengebåsene, fast gulv og isoleret tag med åbent til kip.

Det skal være fedt at malke

Tankerne bag, at valget faldt på en malkekarrusel var, at Jonas gerne ville kunne malke 200 køer i timen.

- Det kan vi også næsten. Vi malker knap 200 køer i timen og det tager tre timer i alt, med vask, fodring og så videre, forklarer han.

Medarbejderne arbejder hver tredje weekend og malker i hverdagen kun en gang i døgnet.

- Det har været meget vigtigt for mig, at det skal være fedt at malke. Det skal være noget de ansatte rigtig gerne vil. Og blandt andet derfor skal man kun malke en gang dagligt og kun arbejde hver tredje weekend, forklarer han.

- Man kan sige, at det for dig ikke alene har været vigtigt, at det skulle være godt at være ko her, men også at det skal være godt at være ansat her, konstaterer kvægrådgiver ved LandboNord Kristina Krogh Jensen på et bedriftsbesøg.

God logistik

Hele staldanlægget rummer foruden kostalden også malkestald med opsamlingsplads, goldkostald med kælvningsfaciliteter og kalvestald med foderopbevaring.

Der er tænkt meget på logistik og dyrevelfærd og blandt andet derfor er køerne så langt væk fra larm og daglig trafik som overhoved muligt samtidig med, at det er nemt at flytte dyr rundt i systemet.

Løbegård til goldkøer

Hver onsdag klovbeskærer Jonas Risager.

- Vi sorterer 30-40 køer fra i separationen, fortæller han. Køerne vælges ud fra, hvem der er længst tid siden, er blevet klovbeskåret og dem, hvor der har været noget, der lige skal tjekkes op på.

Fredag goldes der køer. De går isoleret i separationsafsnittet hele weekenden og vænner sig til goldkofoderet. Mandag lukkes de hen til de øvrige goldkøer.

14 dage før kælvning lukkes koen ind i et fælles kælvningshold, hvor foderet forsures.

- Der kan i perioder være trængt i kælvningsholdet. Vi døjer også med tilbageholdt efterbyrd. Derfor overvejer jeg en løbegård og så trække foderkummerne med ud. Så kan køerne samtidig komme ud og få lidt motion, siger Jonas Risager.

Alle køer går i et opstartshold de første fem dage af laktationen.

Læs også