Nyt FlexonFarm-anlæg på Lolland

Flex Fertilizer System har etableret samarbejde med Kirstineberg Planteskole på Lolland, hvor der skal bygges et nyt FlexonFarm-anlæg, som kan blande egne miljøvenlige flydende gødninger.

Flex Fertilizer System kan nu præsentere sit nyeste medlem af familien. Gl. Kirstineberg Planteskole. 

Anlægget vil først og fremmest skulle blande gødning til den store produktion af pottedyrkede juletræer. Noget der åbner op for en helt ny vinkel for anvendelse af blandeanlæggene, fordi den arbejdsmiljømæssige side af det arbejde bliver forbedret. 

- Vores medarbejdere glæder sig meget til at opleve fordelene ved at håndtere disse tunge processer mere automatisk, siger direktør Ulrick Gejl. 

Hos Flex Fertilizer System glæder hortonom og produktudvikler Allan Holm Nielsen sig. 

- Det er lidt som at komme tilbage til mine gartnerrødder igen. Det er en spændende vinkel på vores produkt, som jeg ser meget frem til at arbejde videre med, siger han.

- Det er lidt som at komme tilbage til mine gartnerrødder igen. Det er en spændende vinkel på vores produkt, som jeg ser meget frem til at arbejde videre med, siger han.

Allan Holm Nielsen, produktudvikler, Flex Fertilizer System

Vigtigt at være på forkant

Også landbruget på Gl. Kirstineberg Gods kommer til at nyde godt af de mange nye muligheder med hensyn til gødskning. 

- Selvom det i første omgang handler om arbejdsmiljøet i forbindelse med juletræsproduktionen, så vil vi naturligvis også arbejde på at bruge gødningerne og erfaringerne i vores landbrugsafgrøder, siger bestyrelsesformand Lars Hvidtfeldt og fortsætter:

- Det er vigtigt at være med helt fremme, når vi taler miljø- og klimavenlige metoder – så det er jo helt oplagt. Og at udbytterne måske samtidig forbedres også, er kun et plus. 

Klar til foråret

Hos Flex Fertilizer System ser landbrugskonsulent Jan Fischer også frem til det nye samarbejde. 

- Kirstineberg har en række spændende afgrøder. De fleste har vi en del erfaring med i forvejen, men vi vil også lære lidt nyt her. Det er altid sjovt at dykke ned i nye ting, så det ser jeg frem til, fortæller han.

Anlægsarbejdet er igangsat, og bygningen af anlæg og produktionshal skrider fremad. Målet er at være færdig til foråret, så fordelene ved de skræddersyede gødninger og den øgede automatisering for alvor kommer i spil. 

- Lige nu oplever vi stor mangel på en række komponenter til den slags maskineri. Men heldigvis har vi sikret os materialer til to FlexonFarm-anlæg i denne sæson, så dem er vi i gang med at få skruet sammen, siger direktør hos Flex Fertilizer System Peder Beiskjær og fortsætter:

- Vi har samtidig ansat en maskinmester til at forestå bygning og servicering af vores anlæg, Johannes N. Lassen. Han har allerede vist sit værd og fået et godt tag på tingene. 

System til fremtiden

Også hos Johannes N. Lassen er der stor optimisme og glæde at spore.

- Det har været mega udfordrende at komme ind i Flex, men jeg er blevet taget godt imod og suger til mig af viden og erfaring. Og så er det fedt at kunne bruge sin uddannelse og know-how på et så fremtidsorienteret system, siger han og fortsætter: 

- Hvem vil ikke gerne hjælpe med til, at man kan gøde mere effektivt, miljø- og klimavenligt?

Læs også