Af Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord

Større investeringer er ikke populære i perioder med lav indtjening i svineproduktionen.

Til gengæld er mindre investeringer med kort tilbagebetalingstid i høj kurs, fordi de styrker konkurrenceevnen på kort sigt. 

Et af de områder i soholdet, som ofte trænger til opmærksomhed, er designet af farestalden. Den høje kuldstørrelse er med til presse antallet af ammesøer i vejret og fravænningsalderen ned. Det ændrer dynamikken i farestalden, hvor der er en større og større gruppe af søer som skal have en længere diegivningsperiode. 

Størrelsen på de eksisterende farestalde er oftest designet ud fra en given holddrift og effektivitetsniveau, måske for en lang årrække siden. 

Det kan medføre at man er gået over til »slangedrift«, hvor man fravænner et antal søer for at skaffe plads til det nye faringshold og tilhørende ammesøer, uanset placering i sektioner. 

Opdel i mindre sektioner

Såfremt man sørger for at tømme alle sektioner helt, og rengør og udtørrer disse, inden der indsættes nye søer, vil det være muligt at opretholde en fornuftig sektionering. Men ved store sektioner giver dette en ringere udnyttelse af farestalden, og dermed lavere fravænningsalder. 

Alternativt vælger mange at indsætte søer i en farestald som endnu ikke er tømt for store pattegrise, for at få så mange diegivningsdage som muligt. Det giver til gengæld ringere fravænnede grise fordi man ikke får brudt smitten mellem de forskellige aldersgrupper af pattegrise. 

I mange besætninger er konklusionen på en sådan analyse, at de største sektioner bør opdeles i mindre sektioner, enten for at hæve fravænningsalderen eller for at fravænne bedre grise.

Hvad skal der til for at lave en opdeling?

Kig først på ventilationssystemet. 

Er udsugningsskorstenene placeret så de passer med de ønskede sektioner? Så er denne del relativt let at ændre. Der kræves en ekstra styring for hver sektion samt eventuelle servomotorer til styring af lofts- eller vægventiler.

Hertil kommer lidt følere samt el-arbejde

Såfremt det er nødvendigt at flytte ventilationsskorstenene eller etablere supplerende skorstene vil investeringen stige en del.

Hvordan kan skillevægge etableres?

Husk at gyllekanalerne skal være 100 procent afbrudt mellem sektionerne, for ikke at få træk mellem sektionerne.

Det absolut billigste er at forlænge eksisterende stiinventar til loft med for eksempel en plastplankevæg. I lavloftede stalde er dette en absolut simpel løsning. 

NB: bemærk at væggen skal helt op igennem et eventuelt troltekt-loft og fuges til dampspærren for at undgå træk mellem sektionerne gennem pladen.

Opmuring af vægge kan være aktuelt, men vil som regel være væsentligt mere omfattende.

Hvordan er fodringsanlægget ført mellem en dobbelt-række af farestier?

I de fleste tilfælde er der ført ét vådfoderrør eller tørfoderrør, som fodrer i krybberne til begge sider. En ændring kræver derfor en ekstra føring for hver ekstra sektionsopdeling samt en omkobling af nedføringerne. 

Prisen for denne ændring er stærkt afhængig af udformningen af det eksisterende anlæg. Er anlægget så langt i forvejen, at det ikke kan forlænges? Eller går sektionsvæggen på tværs af fodringsanlægget?

Hvordan er gulvvarmen udformet?

I de fleste besætninger er der en streng pr. farestirække, så her vil det være let at afbryde fremløbet, så det passer med driften i farestierne efter opdelingen. Man kan dog være uheldig at der er koblet flere rækker sammen.

Kan det betale sig?

Med 3 opdelinger á for eksempel 75.000 i en besætning med 1.000 årssøer, 6 procent i rente og en forventet levetid på investeringen på 15 år vil omkostningen pr. fravænnet gris ligge på cirka 65 øre. 

Det svarer for eksempel til værdien af en hævet fravænningsvægt på 100 g/gris = cirka 0,4 diegivningsdag/kuld eller et reduceret foderforbrug på 0,012 FE/kg tilvækst i smågrisestalden - bemærk kommaets placering!

Har man en smitteprofil, hvor man kunne droppe en af de »pebrede« smågrisevaccinationer, hvis man forbedrede besætningens smittestyring, er tilbagebetalingstiden mindre end et år.