Når man som landmand eller virksomhed sender en miljøgodkendelse ind til myndighederne, så skal medarbejdere i både stat og kommune bruge arbejdstimer på at behandle den. Derudover skal der også bruges arbejdstimer på at føre tilsyn efterfølgende.

Den arbejdstid skal ansøgeren til miljøgodkendelsen til en vis grad betale. Helt nøjagtig skal ansøgeren betale 57,79 procent af omkostningerne.

I dag er timeprisen for brugerbetalingen på 333 kroner, men fra næste år stiger den markant til 427 kroner.

Det gør den fordi, staten og KL i fællesskab har vurderet, at de 333 kroner i timen, som man henter i brugerbetaling, ikke er nok til at dække omkostningerne. 

Koster 15 millioner ekstra

Stigningen er meldt ud i den såkaldte Brugerbetalingsbekendtgørelse, som Miljøstyrelsen netop har haft i høring. I hverken høringsbrev eller bekendtgørelse bliver det udspecificeret præcis, hvad det er, der bliver dyrere.

Det lyder blot i formuleringen, at der er »en ubalance mellem udgifter til de opgaver og aktiviteter, der kan opkræves brugerbetaling for, og hvilke der ikke kan i forhold til de faktiske udgifter til godkendelses- og tilsynsopgaverne.«

Som eksempler på nogle af de opgaver, som har været stigende bliver nævnt »nye krav som følge EU-lovgivning, dialog med virksomheder og husdyrbrug, vejledning, generel tilsynsplanlægning, orientering om nye regler, tilsyn på baggrund af uberettigede klager mv«.

De samlede øgede omkostninger for erhvervet som følge af prisstigningen er på 15 millioner kroner, lyder det i høringsbrevet fra Miljøstyrelsen.

Uacceptabelt

Fra Landbrug & Fødevarer er man langt fra tilfreds med den manglende detaljegrad i forklaring på stigningen i brugerbetalingen på næsten 30 procent til næste år.

Fra chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Henrik Borg Kristensen, lyder det:

- Når en pris pludselig stiger 30 procent, så bliver man selvfølgelig ikke glad. Især ikke, når man ingen forklaring får på. hvorfor. Det eneste vi har fået at vide, er, at der er en masse EU-opgaver og andre ting, som de skal bruge penge på. Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi vil helt konkret have svar på, hvad det er for opgaver, som gør, at prisen stiger så voldsomt, siger han.

Han fortæller, at Landbrug & Fødevarer, kun kort inden Brugerbetalingsbekendtgørelsen blev sendt i høring, blev orienteret om, at den kommende prisstigning var på vej.

- Og det skal understreges, at de her ekstra omkostninger går til ren administration. Det burde være omvendt. Vi mener, at de i stedet burde kigge på de administrative byrder, siger han.

Sænk omkostninger i stedet

Fra Henrik Borg Kristensen lyder det, at i stedet for øgede administrative omkostninger, så mener man i Landbrug & Fødevarer, at der bør fokuseres på administrative lettelser.

- Vi er fortalere for enkle forståelige regler, hvor man har en ramme, som man kan agere inden for. Der bør være fokus på at fjerne administrativt bøvl, så vi samtidig kan få sagsbehandlingstiderne ned. Dermed bliver omkostningerne til administration jo også lavere, siger Henrik Borg Kristensen.

I høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer lyder det, at interessenter burde være inddraget omkring den stigende brugerbetaling i et overvågningsudvalg, som eksisterer. Det har man gjort, lyder det i høringssvaret, ved tidligere prisstigninger for brugerbetaling.

»Landbrug & Fødevarer skal derfor kraftigt anmode om, at Miljøstyrelsen indkalder til møde i Overvågningsudvalget, så interessenterne kan inddrages på behørig vis, inden bekendtgørelsen færdiggøres,« lyder det i L&F-høringssvaret.

Det er normalt, at priserne for brugerbetaling stiger hvert år. Det plejer dog kun at være få kroner om året, det stiger.

Effektivt Landbrug har bedt Miljøstyrelsen om begrundelsen for prisstigningen, men har ikke fået noget svar inden deadline på denne artikel. 

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35