Det er i dag et lovkrav, at alle nye huse skal have lavet en energiberegning og et energimærke. Derfor skal man holde hovedet koldt i forhold til regler og krav, når byggeriet bliver til virkelighed.
BYGGERI Energimærkning af nye boliger har været lovpligtig siden 2006. Det har været let at gå til i mange år, både for håndværkere og selvbyggere. Med lidt ekstra isolering og almindelig sund fornuft, kunne bygningen godt overholde energikravet.
Men i de seneste udgaver af Bygningsreglementet er der kommet skrappere krav og mere nødvendig dokumentation for at bygningen kan få sit energimærke. Flere kommer således i klemme, når energikonsulenten laver en gennemgang og faktisk dumper flere huse det lovpligtige energimærke.
Der er – som udgangspunkt – tre grundkrav, som alle skal være opfyldt:
1. Energiforbruget må ikke overstige en forudbestemt værdi
2. Husets ydre ramme (klimaskærmen) skal overholde et minimumskrav til isoleringsevne
3. Man skal sikre, at husets beboelsesrum ikke bliver for varme på de varmeste dage.
En stor kabale
Når et nyt hus kommer ind i sin designfase, kommer ønsker om store vinduespartier, sydvendte terrasser, opholdsrum og maksimal pladsudnyttelse. Ikke mindst byggesummen og maksimalt udbytte af investeringen er en stor faktor i planlægningsfasen.
Når specifikke ønsker eller krav til drømmehuset blandes sammen med bygningsreglementets ufravigelige krav, så er der en stor kabale, som skal gå op.
Det er vigtigt at kende til så mange faktorer, så tidligt som muligt og dermed finde en løsning på det, som giver udfordringer. Det sparer tid og penge senere i processen, at alting kan tilpasses hinanden. En slags skræddersyet løsning.
Når byggetegningerne er ved at være færdige til håndværkere eller licitation, så ligger der en liste med helt specifikke krav, som skal overholdes for at energikravene med sikkerhed kan opfyldes.
Desværre kan der let opstå problemer i forhold til energimærket, hvis disse krav ikke kommunikeres ud og præciseres over for leverandører til byggeriet.
Soldæmpet glas
Det er en ganske naturlig ting, at håndværkere bruger deres erfaring og knowhow fra andre byggepladser. Men den løsning, som er helt rigtig til det ene byggeri, kan være helt forkert til det næste.
En af de fejl, som er gennemgående, er manglende anvendelse af soldæmpet glas. Glasset har den funktion, at varmestålingen fra solen blokeres i en vis grad og gør det mere behageligt i huset om sommeren og på solrige dage.
Varmeforsyningen til huset er også kilde til misforståelser. Har man et nyt stuehus på landet, kan det virke ulogisk, at en varmepumpe i stalden eller et velfungerende fyringsanlæg sjældent kan bruges – og dermed spare indkøb af en dyr varmepumpe.
Regler og beregningskrav er desværre sammensat sådan, at anvendelse af eksisterende varmeanlæg næsten er blevet umuligt. I så fald bliver et større solcelleanlæg og massive isoleringstykkelser nødvendigt for at kompensere et teoretisk højere beregnet energiforbrug.
Slankere konstruktioner
En god og tæt dampspærre er også noget, som er blevet mere og mere aktuelt for at få stramme energikrav overholdt. Faktisk kan der spares op til 10 procent på det beregnede energiforbrug, hvis damspærren regnes mere tæt end bygningsreglementets krav.
Det giver mulighed for slankere konstruktioner, men kræver at huset trykprøves tidligt i forløbet for at sikre, at det super tætte krav kan overholdes. Oftest trykprøves der først lige før indflytning, og så er lofter og lister monteret, hvilket gør det svært eller umuligt at udbedre uden store omkostninger til følge.
Konklusionen er, at de fleste huse kan optimeres til at overholde energimærket, uden at bruge voldsomt tykke isoleringslag eller dyre specialprodukter. Det kræver bare, at der skrues på alle knapper – og det kræver opfølgning og kontrol i forløbet, så alle leverer det, som er forudsat.
De skærpede krav i bygningsreglementet BR18, gør det sværere at få energimærket uden at lave en samlet vurdering af hele byggeriet.
jhal