Niels Aagaard Jørgensen: - Dyrevelfærd er rigtigt dilemmafyldt

- Det er ikke noget, jeg nyder, sådan at stå og kastrere grise. Det ville jeg gerne undvære.

Sådan siger Niels Aagaard Jørgensen, når snakken kommer ind på dyrevelfærd i svinebesætninger som hans egen lidt nord for Sorø, hvor han årligt producerer og videresælger omkring 25.000 smågrise op til 30 kilo.

Han giver pattegrisene lokalbedøvelse i testiklerne først, sådan som man nu skal i Danmark for at blive undtaget fra et nyt, generelt EU-forbud mod kastrektioner. I forvejen har grisene i flere år først også fået en smertelindrende indsprøjtning i nakken. Men heller ikke lokalbedøvelsen er den bedste løsning, mener Niels Aagaard Jørgensen, til at undgå, at de små hangrise kan udvikle en fæl ornesmag i kødet, sådan som der kan være risiko for, og som kastrektionen er til for at forebygge.

Der er dog foreløbig ingen vej uden om kastrektion, så længe der ikke er fundet alternative løsninger til at klare problemet med ornesmag, for eksempel vaccinationer med hormoner eller andre midler, som der eksperimenteres med.

Det skal også være rentabelt

- Det kan jo ske som det værste scenarie, at halvdelen af kødet fra hangrise ikke kan bruges til almindelig ferskvareproduktion, men kun kan bruges til spegepølser og andet forarbejdet kød. Og det kan vi ikke leve med økonomisk. Så er det bedre at kastrere grisene, når de er små, eller er det forsvarligt at lave ornegrise, og at der så bliver kasseret en del kød, bemærker Niels Aagaard Jørgensen, som også er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Dyrevelfærd giver ingen mening på de høje nagler, hvis omkostningerne bliver for store til, at bedriften kan købe rundt, siger den sjællandske svineproducent i det hele taget om sin tilgang til debatten om dyrevelfærd.

- Det er to ting, der driver mig. Jeg synes, at det er interessant at forbedre dyrevelfærden. Men det vigtigste er min økonomi. Hvis man skal eksperimentere kraftigt med noget, så skal man tage et lille område ad gangen, så man kan tåle at tabe penge på det. Man skal ikke spille hasard med hele sin besætning.

Arbejder gerne for dyrevelfærd

Om sit eget 15 millioner kroner dyre byggeprojekt for farestalde siger han:

- Jeg sætter ikke min økonomi over styr for at være frontløber for dyrevelfærd. Men jeg tror på, at jeg kan lave de her nye stier og hæve dyrevelfærden, uden at omkostningerne pr. gris bliver større. Og så vil jeg gerne være med til at tage de skridt mod bedre dyrevelfærd. Hvis jeg vidste på forhånd, at det vil komme til at koste mig på økonomien, så ville jeg være mindre villig.

- Der er ingen tvivl om, at hvis soen selv skulle bestemme, så ville den vældigt gerne have lov til at gå løs over det hele. Men jeg har ingen problemer med at fiksere soen i de første dage af diegivningsperioden, fordi der er et hensyn til, at den ikke ligger nogle af pattegrisene ihjel. Men det kan give nogle fordele at lade dem gå løs bagefter, fordi jeg har en forventning om, at vi kan lave nogle søer, som er stærkere, ved at de har mere plads til at rejse sig og vende sig rundt, siger Niels Aagaard Jørgensen.

Således kuperer han også halerne på sine grise. Et andet kontroversielt indgreb i debatten om svineproduktionens dyrevelfærd. Men hvad er mest smertefuldt for grisene? At få kuperet halen eller at blive bidt i den af de andre grise, opkaster han som spørgsmål.

Savner nuancering i diskussionen

Niela Aagaard Jørgensen har ikke overvejet at være med i Danish Crowns Antonius- ordning, der er lanceret blandt andet med dyrevelfærd som slagnummer. Antoniussøer må blandt andet ikke have bøjle på i farestalden, sådan som han selv praktiserer.

- Jeg synes ikke, at det er dyrevelfærd, at så mange pattegrise så bliver lagt ihjel, som der gør. Producenterne har store problemer med at holde dødeligheden nede. Jeg putter en bøjle i, for jeg vil ikke eksperimentere med min økonomi.

Niels Aagaard melder om stor forståelse fra besøgende forbrugere, når han har holdt Åbent Hus, sådan som landbruget praktiserer hvert år. Han er frustreret over, at den almindelige debat om produktionsvilkårene i svineproduktionen mangler faglig indsigt.

- Jeg har hørt så ofte, at vi bare gør tingene for økonomiens skyld, og ja, – vi gør det også for økonomiens skyld, fordi vi jo også skal være her. Vi kastrerer og halekuperer for, at vi ikke skal tabe penge. Men det er noget, vi gør, også fordi vi tager dyrevelfærdshensyn ved at gøre det. Og dén nuancering, synes jeg, mangler i diskussionen.