Konservative håber på en aflysning af braklægning fra Bruxelles, når forligsparter i Folketinget vil bevare den.
Kravet om at braklægge fire procent af sit areal har levet en omtumlet tilværelse. Først blev det indført. Inden det blev indført lavede EU en mulighed for at dispensere fra det. Den valgte Danmark ikke at bruge. Så dispenserede EU endnu engang ind man i foråret så helt afskaffede brakkravet.
Men kravet er ikke helt dødt endnu. Forligskredsen bag aftalen om landbrugsstøtte i Danmark har ikke kunnet blive enige on at fjerne 4-procentskravet, selvom det ikke længere er et krav fra EU. Så nu har regeringen spurgt Europa-Kommisionen, om det er inden for reglerne at beholde brakkravet.
Håber på afvisning
Og nogle af dem, der hepper på et nej, det er Det Konservative Folkeparti. For de var ikke enige med rød blok og regeringen i, at brakkravet skulle fortsætte på trods.
- Vi kan jo ikke gøre så meget, når det er bundet af et forlig. men vi havde da gerne set, at vi bare fulgte resten af Europa, så der bliver lige vilkår, lyder det fra partiets landbrugsordfører Per Larsen.
Ikke det beste initiativ
Han mener ikke, at brakkravet er en god måde at styrke miljøet og biodiversiteten på.
- Der er jo stort pres på vores areal, og i vores parti ser vi jo stadig gerne en stor landbrugsproduktion. Og når der skal være skovrejsning og lavbundsudtagning og så videre, så bliver der et stort pres. Og så er det her måske ikke den bedste ordning, lyder det fra Per Larsen.
For kort og ukonkret
Han begunder skepsissen over for 4-procentskravet med at den 1-årige ordning ikke nødvendig vis er en god løsning.
- Der er nok andre ordninger, der er bedre. En et-årig brak gør ikke så meget for naturen. Så giver det mere mening med de ordninger, der gavner noget specifikt. Med den har ordning har vi ikke så meget styr på det, og så risikerer vi, at vi tager god jord ud af produktion uden det gavner.
Hvis brakkravet frafalder vil det i givet fald træde i kraft i 2025, og Europa-Kommisionen har foreslået, at kravet erstattes med en støtteordning, der giver støtte til at braklægge de fire procent i stedet for. Det vil så i givet fald være det mest sansynlige udfald.
Landbrugsordfører Per Larsen mener, at brakordningen øger presset for meget på det danske landbrugsareal. Foto: Marie Hald
GLM- 8: Brakkrav
Kravet om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord
En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte
Det er GLM-krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet
Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet
Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes
Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal
Kravet trådte i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2023 i Danmark
Inden det nåede at træde i kraft i hele EU blev der dog givet lov til at dispensere fra kravet på grund af høje fødevarepriser i kølvandet på invasionen af Ukraine
Nu er det blevet aflyst i hele EU, men den danske regering vil altså forsøge at bevare kravet på dansk grund
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.