Peter har afgivet lavbundsjord: Staten skal have fokus på erstatningsjord

Landmand Peter Stephansen har gode erfaringer med at afgive våd landbrugsjord, men ville nødig afgive sin gode marker, selvom han kunne beholde landbrugsstøtten

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Der er kun positive ting at sige om, at Peter Stephansen for nogle år siden afgav lavbundsjord for at det kunne blive sat under vand. Sådan lyder det fra landmanden, der i dag har ladet ejerskabet af sit landbrug gå videre til næste generation, men stadig er en del af driften på gården ved Nejrup vest for Lemvig.

- Det har været en ren gevinst. Vi har fået bedre jord, og det bliver mere klimavenligt, og det er endda gået nemt, fortæller han således om den handel, han har gjort.

Det drejer sig om fem hektar, der ligger i et lavt område. Det var et dårligt stykke jord på alle parametre. Uanset om man måler på klimaeffekter, miljøpåvirkning eller på landbrugsværdi, så var det ikke særligt nyttige fem hektar.

- Det har engang været drænet for mange år siden, men det er lang tid siden, man har kunnet dyrke på det. Vi har brugt det til, at vores kvier kunne græsse der. Men selv til det, var det ofte næsten for vådt et område. Kvierne måtte ind en måned tidligere inden vinter og ud en måned senere, for at det kunne bruges, fortæller Peter Stephansen.

Fik bedre jord

Og derfor passede det ham ikke dårligt, da han sammen med en gruppe andre landmænd, der alle havde landbrugsjorde i Strande Enge i 2016,  fik tilbud om at komme af med sin jord og tilmed få den erstattet med andre og mere brugbare hektarer.

- Det var en rigtig god løsning, og vi fik jo en jord, der var markant bedre for os at bruge, fortæller Peter Stephansen.

Jorden er for længst blevet afgivet og venter kun på at blive langt under vand i et projekt, der skal sørge for, at de store mængder af kulstof, der er i jorden i Strande Enge, kan blive bundet.

Dermed får man bremset den CO2-udledning, der har været fra de lave marker, siden de blev drænet i starten af 1900-tallet.

Skal være erstatning

På gården ved Nejrup kan man altså kun fortælle positive ting om de erfaringer, de har gjort sig om jordudtagning. Men Peter Stephansen indrømmer alligevel gerne, at han ikke afstår jord for enhver pris. Og heller ikke har lyst til at gå af med hvilken som helst jord.

- Det var en god oplevelse, fordi vi blev erstattet. Vi ville ikke bare gå af med jorden, for vi skulle bruge en erstatning til vores landbrug.

Peter Stephansen mener altså i høj grad, at man skal fokusere på at købe de dårligere jorde fri, Og allerhelst skal staten være klar med erstatningsjorde.

- Når landbrug nedlægges, skal staten være klar til at overtage jordene, så de kan overdrages til landmænd, der gerne vil af med deres dårlige lavbundsjord, mener han.

- Hvis vi fokuserer på at få al lavbundsjord med dårligt udbytte taget ud af produktion, så er vi nået langt, mener Peter Stephansen.

Han vil ikke være gået med til gået med til bare at lade jord stå, selvom han stadig ville kunne få sin landbrugsstøtte for arealet, som SF foreslår.

Beholder god jord

Han er trods den gnidningsfri oplevelse med at afgive sine fem hektar til vådområde nemlig ikke umiddelbart frisk på, at familiens gård skal afgive mere jord, selvom der ellers er flere hektar lavbundsjord at tage af.

- Men det er god landbrugsjord, selvom det er lavbundsjorde. Det synes jeg altså ikke, vi skal tage ud. Det ville være en skam. Sådan en jord går man ikke af med.

Nogle mener helt sikkert, at der ikke bliver taget nok hektar ud, hvis vi kun tager de hektar ud, der giver dårligt. Bliver nogle ikke nødt til at afgive noget af deres gode jord?

- Jeg tror, at vi hvis vi sørger for at få taget alt det dårlige, våde jord med humus og sådan noget, så har vi nået et rigtig godt stykke. Vi vil helst ikke tage god jord ud, lyder det fra Peter Stephansen.

Læs også

Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
Landbrugsreform skal gå en runde mere
Mere økologi skal afhjælpe miljøkrav til hele landbruget
Økologisk Landsforening: Landbrugsstøtte bør fremme økologi i food-service sektoren
V: Skaber kaos, når regering vil diskutere landbrugsstøtte før reform