Landbrug & Fødevarer er mest optaget af bedrifternes bundlinje. Økologisk Landsforening af den grønne omstilling.
Landbrug & Fødevarer (L&F) og Økologisk Landsforening (ØL) ønsker sig et vidt forskelligt hovedsigte for Folketingets udmøntningen i Danmark af EU’s landbrugsreform (CAP).
Ganske vist fremhæver begge organisationer, at det stadigvæk skal være rentabelt at drive landbrug samtidig med, at der skal ske en grøn omlægning af erhvervet, sådan som CAP-reformen tilsigter.
Men L&F’s hovedfokus er på, hvordan støttevilkår, regler og virkemidler i den fremtidig landbrugsstøtteordning kommer til at understøtte den økonomiske bundlinje for bedrifterne.
ØL’s hovedfokus går på, at landbrugsstøtteordningen skal understøtte klima, miljø og natur mere end for nuværende.
L&F og ØL deler så til gængæld stor utålmodighed efter, at regeringen og partierne i Folketinget får forhandlet udmøntningen på plads. Både hvad angår regeringens særskilte klimaudspil for landbruget, og hvad angår udarbejdelsen af den såkaldte strategiske handlingsplan for, hvordan landbrugsreform skal virke nationalt i Danmark i den kommende programperiode for årene 2023-2027. Også ude på bedrifterne har landmænd længe sukket efter at få vished for, hvordan deres erhvervsvilkår bliver i fremtiden.
Forhandlinger har stået i stampe
Sådan et udkast til en strategisk handlingsplan skal være tilsendt Europa-Kommissionen til godkendelse inden nytår.
Imens afventer medlemslandene, at EU-apparatet får færdiggjort den endegyldige, juridiske formulering af de tusindtallige ændringer af landbrugsordningen, som den overordnede reformaftale fra juni mellem regeringerne og Europa-Parlamentet afstedkommer. Det forventes færdigt til endelig vedtagelse i september eller oktober, har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri her i sommer oplyst i et notat.
- Det er den samme tidsplan, vi ser for os. Den store ubekendte faktor for den danske landbrugsordning er så nu, at indholdet i det udkast til en strategisk handlingsplan jo afhænger af de politiske landbrugsforhandlinger, konstaterer L&F’s EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.
De hjemlige forhandlinger i Folketinget om den danske udmøntning af CAP’en har længe stået i stampe.
Sidst i august meddelte fødevareminister Magnus Prehn (S) så i et debatindlæg i Politiken, at han går efter at have forhandlet en aftale om landbrugets klimaindsats på plads inden Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober. Såvel Dansk Folkeparti som Enhedslisten – altså begge blokke i folketingssalen - var bedt om at reservere en række datoer for forhandlingsmøder i den kommende tid, oplyste de.
Inddragelse af erhvervet halter
Ministeriet har tidligere fortalt ØL, at et udkast fra ministeriet til den strategiske handlingsplan ville blive udsendt til høring i august, oplyser foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed. Men det er så også forsinket, konstaterer hun.
- Europa-Kommissionen har lagt vægt på, at regeringerne skal udarbejde den strategiske handlingsplan i samarbejde med interesseorganisationerne. Og det er mit klare indtryk, at der i nogle af de andre EU-lande har været en meget tidligere inddragelse af interessenterne, end den vi får i Danmark, siger Sybille Kyed.
L&F og ØL beretter om løbende kontakter med politikere og embedsværk i både Danmark og EU for at påvirke processen. Men organisationerne var i slutningen af august ikke blevet indbudt til møder om et egentligt samarbejde om sådan et udkast.
- Det kunne ellers bidrage med nytænkning, bemærker Sybille Kyed.
Uvist om forliget bliver bredt
Det var ved udgangen af august også endnu uvist for alle, om regeringen ender med at vælge side i Folketingssalen, eller om den får et bredt forlig over midten i stand. Et bredt forlig vil være at foretrække, har ministeren sagt.
Et landbrugsforlig inklusive de borgerlige partier vil trække vægtningen af indholdet i retning af L&F’s ønsker. Et forlig med deltagelse af venstre side i folketingssalen vil tilgodese ØL’s grønne forhåbninger mere, end hvis blå blok får medindflydelse.
Regeringen har understreget, at dansk landbrug fortsat skal skabe nye jobs og eksportindtægter. Udvikles, ikke afvikles, har regeringens mantra lydt.
De borgerlige partier og L&F har krævet, at EU’s landbrugstilskud fredes som finansieringsmiddel hertil, for at de vil være med til et landbrugsforlig. Imens har regeringen strittet imod at tildele en klimaindsats fra landbrugets side flere penge fra statskassen end de 700 millioner kroner, der er afsat i regeringens klimaudspil fra april til grøn forskning og udvikling.