CAP-reformen kan afspore landmænds maskinkøb

Der er behov for meget mere information om ændringerne, for at landmændene kan vide, hvad de har at gøre med i fremtiden, siger salgschef i Väderstad, Asger Jørgensen.

Väderstads salgschef i Danmark, Asger Jørgensen, går for tiden og undrer sig over, hvor lidt EU’s landbrugsreform kommer op i snakken, når han er ude og forhandle maskinkøb med landmandskunder.

- Jeg har selv lidt svært ved at finde rundt i den nye reform. Og det undrer mig, at der hos landmændene ikke er mere fokus på landbrugsreformen. Når vi er ude og handle maskiner hos kunderne, så er det ikke noget, der fylder ret meget. Jeg er bange for, at reformen lige pludseligt kommer til at fylde ret meget med rigtig kort frist. Og skal folk lige pludseligt til at finde ud af, hvor de står, fortæller salgschefen.

Det kommer hverken op, hvad ændringerne i støttebetingelserne kan indebære for de nuværende driftsvilkår. Eller hvad den enkelte landmand måske skal til helt at nytænke om sin bedrift i lyset af nye støtteordninger for blandt andet avl af afgrøder, som egner sig for de plantebaserede fødevarer og foderprodukter. En driftsgren, som både EU og Folketinget er ivrige for at få fremmet i større stil som led i reformens grønne omlægning.

Ingen bringer CAP-reformen op

- Dem, vi sidder og snakker med lige nu, skal have maskiner, som skal leveres til foråret eller efteråret. Men når vi snakker om dispositioner og den slags, som der jo skal snakkes om af overvejelser, så hører vi intet om den kommende landbrugsreform. Og det undrer mig, at reformen ikke har mere indflydelse i forhold til maskinkøbene, siger Asger Jørgensen.

De nye regler og krav til landbrugsstøtten træder i kraft fra 2023.

- Der er ikke nogen landmænd, som lige siger, at de ved, hvad den nye reform får af betydning for deres bedrift, som vi lige skal tage højde for, eller hvad reformen betyder for, om de skal investere i en ny maskine. Det er der ikke nogen, som siger. Ikke én eneste. Det fortæller mig, at det nok ikke er fordi, at de ikke er afklaret omkring det. Det er fordi, at de slet ikke har modtaget noget information om det.

Det er ellers overvejelser, som er vigtige for det fremtidige dækningsbidrag og bundlinjen, påpeger salgschefen.

Kan ændre investeringskalkulen

- Hvis landmanden køber en såmaskine til at så med og har med i sine beregninger for investeringskalkulen, at han skal køre på et x-antal hektar, så kan reformen jo ændre noget på det, hvis der skal braklægges eller dyrkes andre afgrøder. Det kan ændre hele investeringskalkulen.

- Landbrugsstøtten fylder jo en del i landmandens økonomi. Og i og med at den bliver omlagt til, at 25 procent af støtten skal hentes hjem på ordninger, som man i dag ikke ved, om man kan opfylde kravene til, så får reformen da stor betydning for landmandens investeringer. Hvis landmanden ikke kan hente de sidste 25 procent i de her eco-schemes eller i hvert fald det meste af de penge – ja, så, forudser jeg, bliver investeringslysten jo mindre, siger Asger Jørgensen.

Og 2023 er lige snart, påpeger salgschefen.

- Jeg kunne forstå det, hvis reformen først skulle træde i kraft i 2025 eller 2027, at der så ikke lige er mere fingerspitzgefühl for de ændringer, der kommer. Men der mangler fokus på, hvor landmanden lige snart kommer til at ligge rent økonomisk.

Landbrugsstyrelen bør være mere ude med information, siger salgchefen.

Savner mere info fra styrelsen

- Jeg begyndte at rode lidt i det her før jul, da Danmark skulle sende sin strategiplan for CAP-reformen ned til Europa-Kommissionen, fordi jeg godt lige ville vide, hvad det så er, at Danmark har foreslået til at kunne leve op til EU’s reform, og hvad det kommer til at betyde. Men jeg har haft voldsomt svært ved at manøvrere rundt i det her. Det undrer mig, at der ikke er mere information til landmændene om, hvor de står hende med den reform. Det kan man ikke rigtigt finde nogen steder, synes jeg.

- Jeg kunne godt forestille mig, at der sidder nogle landmænd rundt omkring, som godt lige kunne tænke sig et overordnet resume af, hvad det her er. Jeg synes ikke, at det fremgår særligt tydeligt, når jeg kigger på det. Man skal godt nok bruge meget krudt på det, sådan som det er nu, siger Asger Jørgensen.

Det er meget overordnet, hvad der foreløbig er oplyst fra Landbrugsstyrelsen side om de forskellige ordninger i reformen, siger han.

- Jeg savner nogle hjemmesider med nogle bokse og noget overskuelighed. Bare så man kunne nøjes med at bruge fem-ti minutter til at sætte sig ind i det meget overordnet. Og nogle infomøder.

Bør tage højde for omlægninger

Det svenskejede Väderstad sælger landbrugsmaskiner til jordbehandling såsom såning af korn og rækkesåmaskiner til for eksempel majs og roer og bønner. Valget af maskiner rejser CAP-reformen flere spørgsmål til. For eksempel til valget af, om landmanden skal gå ind i nye støtteordninger i lyset af mange uafklarede vilkår for fremtiden, som Landbrugsstyrelsen endnu mangler at belyse med nye bekendtgørelser og vejledninger. De sidste vil først ligge klar i efteråret, har styrelsen oplyst.

- For eksempel står der om et eco-scheme for planter, at der er afsat så og så mange penge til så og så mange hektar. Men hvad nu, hvis alle lige pludseligt synes, at det at dyrke ærter eller bønner til det her plantebaserede protein er genialt, og puljerne så hurtigt bliver oversøgt: Hvad sker der så? Hvis det bliver sådan, at så kan man ikke få den ekstra støtte, så ville jeg da som landmand være noget varsom med at investere i nyt udstyr til at dyrke for eksempel plantebaserede fødevarer af frygt for at komme sidst i køen. Så vil sådan en landmand jo ganske vist kunne dyrke den slags afgrøder, men han vil ikke kunne få den ekstra større hjem til det, siger Asger Jørgensen.

Det er spørgsmål, som landmanden har brug for at få afklaret snart for at kunne disponere i tide på forhånd, siger han.

- Det er måske ikke så mange penge, at den ekstra støtte udgør, men det kan være det, som får hele investeringskalkylen og hele regnskabet til at hænge sammen. Støtten fra eco-schemet betyder da noget, for at det hele kan lykkes. Og hvis landmanden ikke har sikkerhed for at indregne den ekstra støtte i sin investeringskalkyle, så bliver investeringen jo noget mindre.


Risikerer at komme for sent

Det er et problem for landmandens maskinkøb, hvis konsekvenserne af hele reformen først står klart for ham til efteråret i form af de bekendtgørelser og vejledninger, som kommer hans bedrift ved, siger Asger Jørgensen.

- Så kan vi da blive noget udfordret. For hvis det her skal løbe af stalden i 2023, og vi skal levere maskiner til det i begyndelsen af 2023, så kan det ikke hjælpe, at landmændene kommer sidst på året og siger, at nu skal de bruge en ny maskine til foråret. For så er det ikke sikkert, at vi kan levere.

Väderstad producerer selv mange af komponenterne til deres maskiner. Så den svenske fabrik er ikke så hårdt ramt af den globale forsyningskrise, som så mange andre virksomheder. Men der er lange leveringstider på nogle underleverandører.

- Vi har øget ordretilgang og det betyder i kombination hermed, at leveringstiden er længere, end den har været. På nogle af vores produkter, har vi i øjeblikket ni måneders leveringstid, siger Asger Jørgensen.

Læs også