- Græs er en taknemmelig afgrøde

På Messinghøjgård er græs i højsædet, og EU’s kommende landbrugsreform skal skubbe flere i samme retning.

Levering af græs til først tørreriet og dernæst til bioraffinering har været med til at give Hans Erik og Lise Nielsen den mængde arbejde med landbruget, som passer dem bedst. Sammen med gyllespredning er ujævning af muldvarpeskud de vigtigste opgaver her tidligt på sæsonen.

Vi skal have mere græs på de danske marker. Det er den klare retning for de politiske aftaler, der er lavet omkring dansk landbrug det seneste år. Græs skal give et mere miljøvenligt landbrug, der udvasker færre næringsstoffer til vandløbene, og så er der ikke mindst et håb om, at danske græsproteiner på sigt skal fylde markant mere i de danske foderplaner, så klimasynderen soja kan begrænses.

Og græsproteinerne kommer blandt andet fra markerne omkring Messinghøjgaard i Vestjylland. Her er græs en væsentlig afgrøde, og den bliver solgt til det lokale rafinaderi BioRefine, så græsset fra gården marker ender som økologisk græsprotein.

Ægteparret Hans Erik og Lisa Nielsen har drevet landbrug i over halvtreds år, og frem til 2007 havde de malkekøer, men da valget på det tidspunkt stod mellem enten at modernisere landbruget eller skrue ned for landbrugsaktiviteterne, endte det med det sidste, hvor planteavl og græsproduktion blev det tilbageværende.

En slags seniorordning

Og derfor er ægteparret altså i dag med omkring BioRefine.

- Græs er jo en taknemmelig afgrøde, der ikke kræver så meget af os, Så i den forstand har det helt sikkert været en god måde at skrue ned for landbruget, og op for andre ting. Vi ville ikke kunne have økologisk landbrug, hvis ikke vi havde græs. Så skulle vi enten være dygtigere eller arbejde mere, lyder det fra 73-årige Hans Erik Nielsen.

Men selvom det på gården lidt nord for Varde har været en slags seniorordning at satse på græsset, så er det på ingen måde en umoderne form for landbrug. Mange pile peger således i retning af, at flere landbrug skal have fokus på græsset fremover.

Politisk støtte

I den kommende reform af EU’s landbrugsstøtte er der således flere elementer, der gerne vil skubbe de danske landbrugere i den retning. En af de bioordninger, der giver adgang til større landbrugsstøtte, handler således om at have græsarealer af hensyn til miljøet. Men der er også sat en sum penge af til at sætte gang i en græsproteinindustri i Danmark.  

En pulje på 250 millioner kroner skal således støtte anlæggelsen af nye anlæg til at raffinere græs, så man kan producere græsprotein. I forvejen eksisterer der ud over BioRefines anlæg i Varde et anlæg på Ausumgaard syd for Struer.

- Det er da spændende at være del af noget nyt, fortæller Lisa Nielsen om at levere til BioRefine. Ud over det fascinerende i at være med i en ny type industri, så er det ikke fordi det er anderledes at være landbruger, bare fordi de er begyndt at levere til proteinproduktion.

Siden de sagde farvel til køerne i 2007, leverede de i lang tid deres græs til Nybro Tørreri, og derfor overgik de som leverandører til BioRefine, da tørreriet blev overtaget af sidstnævnte virksomhed, der er ejet af DLG, DLF og Danish Agro.

- Vi gør det samme, som da vi leverede til tørreriet. Der er ingen forskel, fortæller Hans Erik Nielsen, der i disse uger i marts skal til at i gang med de første gøremål frem med græshøsten senere på året.

- Vi går og vurderer, hvornår markerne er tørre nok, til at vi kan køre ug od udjævne muldvarpeskud. Dug er vores største fjender. Når det er er gjort, skal vi kort efter køre gylle ud på markerne, siger han.

Spændende at være med

Selve høsten står BioRefine selv for, når vi kommer hen til den sene del af foråret. Sidste år blev der høstet første slet i midten af maj, og derefter blev der høstet seks gange på markerne hen over sommeren med cirka fire ugers mellemrum.

- De kommer med meget større maskiner, end vi har, så sørger bare for, at der er græs ,og at det er så nemt som muligt at høste, så de får så rent et produkt som muligt. Så klarer de høsten, siger Hans Erik Nielsen.

Alt i alt er de glade for deres landbrug, hvor græsset kommet endnu mere i højsædet end før, da de drev mælkeproduktion.

- Det er jo ikke fordi, det kun er for folk som os, der har droslet lidt ned for landbruget. Der bliver også brug for, at større landbrug leverer græs. Men det passer i hvert fald rigtig godt til vores måde at leve på, og så er det jo spændende at være med til at levere til et nyt produkt, der kan være fremtid i, siger Hans Erik Nielsen.

Læs også