Opfordrer fødevareminister til at stå fast

Danmarks natur er trængt, og derfor skal den danske regering holde fast i modstanden mod opdyrkning af braklagte arealer, lyder det i et åbent brev til fødevareminister Rasmus Prehn, miljøminister Lea Wermelin og medlemmerne af Folketingets Miljø- og fødevareudvalg.

Samtlige landbrugsministre i EU med én undtagelse stemte for at gøre det muligt at opdyrke braklagt jord i 2022. Undtagelsen var den danske fødevareminister Rasmus Prehn (S), der har kaldt beslutningen for symbolpolitik. Årsagen er, at det vil give et relativt småt udbytte at opdyrke de braklagte arealer, der typisk vil være de mindst frugtbare dele af arealerne.

Og i et åbent brev opfordrer en række organisationer fødevareministeren til at stå fast på sin beslutning og arbejde for at lade kravet om fire procent udlagt til ikke-produktive elementer i den kommende europæiske CAP-reform bestå. Foreningerne bag brevet er Økologisk Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund. 

Hos de danske jægere kalder man det for kortsigtet tænkning, når man vil ofre de grønne krav til landbruget til fordel for nogle tiltag, der alligevel ikke ser ud til at gøre det store for at løse en mulig fødevarekrise oven på Ruslands invasion af Ukraine. 

- På et tidspunkt bliver det forhåbentligt hverdag igen, og så vender problemerne med manglende biodiversitet tilbage med uformindsket styrke. Det er ikke alle arealer, som landmanden kører ud  og sår til, der giver et positivt dækningsbidrag. Og hvis man starter med at tage kravet om de fire procent og lægge sine ikke-produktive elementer her, så er det ikke bundlinjen på bedriften, der bliver ramt, siger Jens Venø Kjellerup, hovedbestyrelsesmedlem og formand for Jægerforbundets markvildtudvalg.

Ingen økonomi

Jægerforbundet påpeger, at selvom kornprisen er høj, så er gødning og de nødvendige pesticider ligeledes ekstraordinært dyre. Og det er usikkert, om man kan få en positiv økonomi ved at dyrke de braklagte arealer op. Jægerne frygter, at det bortfaldne krav, om end det ind til videre blot gælder for 2022, kan være med til at sparke døren ind for at fjerne kravet om de fire procent helt fra den forestående CAP-reform, som træder i kraft i 2023. 

- Der er måske nogen, som håber, at kornkrisen kan bruges som løftestang til at få kravet til helt at forsvinde. Men vi kommer stadig til at stå med en klima- og biodiversitetskrise, uanset om der er krig i Ukraine eller ej, siger Jakob Bergmann Nielsen, chefkonsulent hos Danmarks Jægerforbund. 

Københavns Universitet og Aarhus Universitet har i fællesskab udtalt til avisen Børsen, at ca. 70 pct. af EU's samlede landbrugsareal går til dyrefoder og ikke til den menneskemad, som, EU frygter, bliver en mangelvare i f.eks. Afrika og Sydasien.

De skriver også, at et meget optimistisk skøn fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi viser, at kornproduktionen i hele EU måske kan øges med 10 – 12 mio. ton, hvoraf kun 30 pct. kan forventes at blive dyrket til menneskemad.

Så hvis det handler om at forhindre sult, så burde dansk landbrug ifølge et overslag udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening øge fødevareforsyningen fra 15 til 20 millioner mennesker blot ved at dyrke konsumafgrøder på bare ti procent af de arealer, der i dag bruges til at producere dyrefoder. De fire førnævnte organisationer skriver i sit åbne brev følgende:

- Hvis vi skal have vendt udviklingen for naturen i Danmark, og det skal vi, så må vi insistere på, at den ulykkelige situation i Ukraine ikke bruges til at gøre endnu mere af det, som har bragt os derhen, hvor vi er i dag. Derfor efterlyser vi en erkendelse af, at klima- og biodiversitetskrisen er en langsigtet krise, som kræver langsigtede løsninger. Ikke en, der kan sættes i bero, når priserne på verdensmarkedet går op og ned. Der er en akut mangel på naturlige levesteder i vores opdyrkede landarealer, hvor komplette fødekæder kan eksistere. Steder, hvor flora og fauna kan eksistere i samspil med landbrugsproduktionen. Her kan de ikke-produktive arealer blive til hårdt tiltrængte levesteder for planter, insekter, fugle og pattedyr.

EU's fremtidige landbrugspolitik CAP 2023-2027 forpligter landmændene til at sikre plads til natur på mindst fire pct. af sine omdriftsarealer.

Læs også