Røde partier vil ikke bakke op om at udskyde braklægning, så danske landmænd skal finde fire procent brakjord allerede til næste sæson.
Nu er der endelig kommet en afgørelse på, om de danske landmænd skal braklægge fire procent af deres areal fra årsskiftet for at få landbrugsstøtte.
Siden Ruslands invasion af Ukraine sendte fødevarepriserne på himmelflugt, har det været ivrigt diskuteret, om de europæiske landmænd fra 2022 skal braklægge 4 procent af deres produktive arealer, som det oprindeligt var hensigten med den nye reform af EU's landbrugsstøtte, eller om den nye fødevaresituation kræver, at man fortsætter dyrkningen på arealerne.
Det fik i juli Europa-Komissionen til at tillade, at medlemslandene kan give dispensation for 2023, således at landmændene kan vente et år med at finde de fire procent af deres arealer, som skal være uproduktive.
Den dispensationsmulighed er nu blevet lagt i graven efter et møde onsdag eftermiddag, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) fremlagde en model, der ifølge ham skulle sikre, at produktionen af de fire procent skulle gå til human konsum og dermed afbedre fødevaremanglen bedst muligt.
Men Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev ikke overbevist af planen, og ville ikke være med på at vente et år med braklægningen.
Det har ikke været muligt at fange partiernes ordførere inden redaktionens slutning.
Hele kredsen skal være enig
Da den danske aftale om EU’s landbrugsstøtte er en del af klimaforliget for landbruget, som blev indgået i oktober sidste år, kræver en ændring opbakning fra hele forligskredsen bag denne aftale.
Der skulle således ikke blot være flertal i Folketinget. Samtlige partier i Folketinget ud over Frie Grønne, der som eneste parti stod uden for landbrugsforliget, skulle således sige god for ændringen. Derfor er afvisningen fra Radikale Venstre, Enhedslisten og SF altså afgørende, selvom Socialdemokratiet i teorien har flertal for ændringen sammen med blå blok.
Og beslutningen fra de tre partier skuffer Venstres Erling Bonnesen.
- Der var ikke enighed i forligskredsen, og så kan det ikke blive til noget, og det er ærgerligt. Vores holdning er krystalklar. Vi ville gerne have været med til at sørge for at få produceret så mange fødevarer som muligt. At udsætte det et enkelt år vil stort set ikke påvirke klima og miljø negativt, så jeg synes, det er stærkt kritisabelt, lyder det fra Erling Bonnesen.
Formålet med udtagning af fire procent af alle omdrifter er, at der skal gives mere plads til natur og biodiversitet. De fire procent skal findes blandt de arealer, der for nuværende er aktive landbrugsarealer, og landmændene skal altså derfor finde nye områder, som de kan tage ud af produktion inden 2023.
Fakta om GLM-krav 8
Det nye krav om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord
En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte
Det er GLM krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet
Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet, når det træder i kraft
Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes
Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal
Kravet vil som udgangspunkt træde i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2022, hvis ikke man i Danmark vælger at dispensere for kravet i reformens første år