Tyskland udskyder braklægningen

Det er ikke kun i Danmark, at der i disse uger skal tages stilling til, om man vil braklægge fire procent af landbrugsarealerne allerede fra 1, januar 2023, eller om man vil vente et år. 

Efter Europa-Kommissionen gav dispensationsmulighed i juli, er det nemlig op til hvert enkelt medlemsland, om man vil gøre brug af muligheden for at udskyde de nye krav til braklægning og afgrøderotation, som ellers er en del af den kommende reform af landbrugsstøtten. 

Og ligesom i Danmark er man i denne uge kommet frem til en afgørelse i Tyskland. Men den fik det modsatte udfald, da landbrugsministrene fra de tyske delstater godkendte, at man i Tyskland i 2022 dropper fire-procentskravet. 

Tysklands landbrugsminister Cem Özdemir forholdte sig ellers skeptisk til at dispensere for reglen tidligere på sommeren, da han hellere ville prioritere bio-diversiteten. Men siden har et pres fra flere delstaters landbrugsministre fået påvirket beslutningen. Det lykkedes således ikke at blive enige om en aftale om implementeringen af EU’s landbrugreform i Tyskland på et møde i slutningen af juli. 

Modstridende minister

Sidenhen har den føderale landbrugminister Cem Özdemir bøjet sig, og måtte altså foreslå en lempelse af miljøkravene for 2023. 

Det, jeg fremlægger, er et kompromis, der også gør ondt et eller andet sted, fordi det forudsætter, at egentligt planlagte artsbeskyttelsesområder først kan indføres i 2024. I 2023 kan landmændene så fortsætte med at dyrke fødevarer på disse arealer, lød det i pressemedelelsen, da ministeren præsenterede det nu godkendte forslag. 

Ministeren understreger, at der kune vil være tale om en et-årig dispensation.

Det er ikke alle lande, der har taget stilling til braklægningen endnu, men hidtil har der været en overvægt blandt medlemslandene mod at udskyde braklægningen til 2024. Blandt andet Østrig, Spanien og Sverige vil gøre brug af muligheden for at dispensere i reformens første år.