90 procent af kartoffelmelen går til eksport: - Konkurrenterne bider os i haserne

Størstedelen af Danmarks produktion af kartoffelstivelse sendes ud af landet og er dermed med til at underbygge vores velfærd med indtjening og arbejdspladser, og det var lige præcis formålet helt fra begyndelsen.

Produktion af kartoffelstivelse er i dag moderne hightech, styring af avl og bekæmpelse.

- 90 procent går til eksport, så det er en vigtig produktion, siger agrochef Rasmus Trads Møller, Karup Kartoffelmelfabrik, AKK.

Han er agrochef på fabrikken, der giver arbejde til omkring 60 medarbejdere året rundt.

- Vi er lidt flere i kampagnen, som man kalder høsten, og lidt færre udenfor sæsonen, forklarer Rasmus Trads Møller.

Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik fra 2023-2027

I vores ugeaviser og på nettet dækker vi hver uge reformen af EU’s fælles landbrugspolitik – den såkaldte CAP – og hvordan den bliver gennemført i Danmark.

Vi har brug for at høre, hvad du som bruger/læser synes om vores dækning, så vi kan blive endnu bedre!

Vi siger tak, hvis du vil besvare nedenstående 4 spørgsmål – ud fra hvad du har fået af viden om CAP gennem vores avisartikler, videoreportager, podcasts og webinarer:





- Når kartoflerne er kommet i jorden, følger vi op med faglig rådgivning i marken. Kartoffelavlerne kan løbende følge vejledningerne på vores hjemmeside. Det fungerer helt vildt godt!

Rasmus Trads Møller, Karup Kartoffelmelfabrik

Moderne avl

Nøjagtig som i det øvrige landbrug er kartoffelavl i dag en topmoderne produktion, der følges nøje fra start til slut.

- Vi er tidligt ude. For allerede i januar 2023 kigger vi på, hvilke sorter vi skal anbefale for 2024 i stivelsesavlen. Dem, der laver læggekartofler, har været i gang siden 2022, siger Rasmus Trads Møller.

Med afsæt i avlsforsøg får de knap 350 avlere den viden, der skal til for at planlægge og optimere den bedste stivelsesproduktion:

- Når kartoflerne er kommet i jorden, følger vi op med faglig rådgivning i marken. Kartoffelavlerne kan løbende følge vejledningerne på vores hjemmeside. Det fungerer helt vildt godt!

- Når vi har skoler på besøg, plejer jeg at sige: Inden I går i seng, har I fået noget med stivelse. I chips, dressing eller leverpostej

Rasmus Trads Møller, Karup Kartoffelmelfabrik

Eftertragtet produkt

Stivelsesproduktionen er da også nødt til at være i topkvalitet i alle led, da konkurrencen er høj. Så selvom der eksporteres 90 procent af produktionen til 70 lande, kan AKK ikke tillade sig at hvile på kartoflerne.

- De bider os i haserne, så vi skal være klar. Der er konkurrenter især i Tyskland og Holland, men der er også stivelsesproduktion i mange andre lande. Men konkurrence er sundt, mener Rasmus Trads Møller.

Stivelsen bruges i mange fødevarer og kan ses som halvfabrikata, der kan anvendes vidt forskelligt:

- Når vi har skoler på besøg, plejer jeg at sige: Inden I går i seng, har I fået noget med stivelse. I chips, ketchup eller leverpostej. 

Kanslergade og kartofler

Fremstillingen af produktet, der tager afsæt i en sølle knold, rækker langt tilbage:

- Det hele begyndte med, at man som en del af Kanslergadeforliget i 1933 besluttede at oprette kartoffelmelfabrikker i de syv fattigste egne for at give arbejde og indtjening.

Den fremsynede beslutning kører i dag videre i fire fabrikker, der alle ligger i Jylland. Karup Kartoffelmelfabrik er stadig en del af KMC-samarbejdet, som også tæller Toftlund og Brande fabrikker.

Karup Kartoffelmelfabrik

I 1933 gav staten bevilling til syv kartoffelmelsfabrikker i Karup, Langholt, Spjald, Auning, Brande, Toftlund og Græsted som et led i Kanslergadeforliget. De syv fabrikker fik samtidig et fælles salgsselskab, KMC (Kartoffelmelcentralen).

I dag er produktionen i KMC-samarbejdet koncentreret på tre jyske fabrikker: »AndelsKartoffelmelsfabrikken Midtjylland« i Brande, »Karup Kartoffelmelfabrik« i Karup og »AndelsKartoffelmelsfabrikken Sønderjylland« i Toftlund. 

Fabrikkerne ejes af godt 1.200 avlere, og i dag eksporterer KMC til over 70 lande. I »kampagneperioden«, som kartoffelhøsten kaldes, kommer der omkring 1.400.000 ton kartofler ind på de tre fabrikker i månederne august til december, og 265.000 ton stivelse er resultatet.

Karup Kartoffelmelfabrik ejes af 350 andelshavere.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder, at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.

Læs mere om Kartoffeldyrkning

Hold dig informeret om de vigtigste nyheder inden for kartoffeldyrkning. Opdag ny teknologi, og lad dig inspirere af branchens mest bæredygtige og effektive praksisser.

Læs mere her

Læs også