Der er behov for en forstærket indsats i EU for at håndtere kastration og halekupering, hvis landbruget skal komme de omdiskuterede indgreb til livs. Og det gælder både i Danmark og på EU-plan.
Det vurderer Den Danske Dyrlægeforenings formand Hanne Knude Palshof.
I EU diskuteres et totalt forbud mod kastration af smågrise uden forudgående bedøvelse. Det har branchen i Danmark selv taget hånd om siden 2018, hvor branchen selv har indført et frivilligt forbud, der dagligt kommer ca. 40.000 smågrise til gode. Andre lande har også indført særordninger.
I Danmark skal grisene lokalbedøves inden kastration. Begge dele forestås af landmanden selv, der har været på et kort kursus i at lægge lokalbedøvelsen.
- Vi synes ikke, at det er en tilfredsstillende løsning. Vi mener, at man bør arbejde mere med at finde alternativer. Det er ikke helt enkelt at lægge sådan en lokalbedøvelse. Det er ligesom hos tandlægen – det er ikke altid, at den virker første gang. Man skal være sikker på, at bedøvelsen lægges helt rigtigt. Og det kan være svært, når man står med rigtigt mange grise. Vi har den principielle holdning i dyrlægeforeningen, at al brug af bedøvelsesmidler skal gives af dyrlæger. Det har vi en lang uddannelse for at kunne håndtere rigtigt, siger DDD-formanden.
Bør satse på vaccination
Begrundelsen for kastrationen er, at kødet fra hangrise ellers risikerer at komme til at lugte af orne. Men det gælder kun for en meget lille andel af hangrisene. EU bør derfor arbejde for at få fundet en metode til at sortere de orner fra, der giver fæl smag til kødet, anfører DDD-formanden.
Det er så ikke nogen let sag, anfører hun også. Slagteriernes Forskningsinstitut (DMRI) arbejder på en metode, som ikke er udviklet nok til at være taget i kommercielt brug endnu. Ifølge landbruget vil der være problemer, også med markedsaccept. Blandt andet det tyske marked betragter pr. definition en ukastreret hangris som en orne. Man kan også forebygge afsmagen ved at give grisene en vaccination med anti-hormonstoffer, sådan som er brugt i flere lande uden for EU, blandt andet Schweiz, Det bruges også i begrænset omfang i nogle EU-lande – f.eks. Belgien.
- Vi synes, at vaccination vil være en vej frem. Der bør skrappere, fælles EU-minimumsregler til for at løse det, men det er nok et problem, at prisen på vacciner er meget høj, siger Hanne Knude Palshof om mulighederne.
Om halekuperinger siger hun.- Der har vi noget, der skal arbejdes med.
DDD og FVE
Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er den danske dyrlægestands faglige organisation.
● Foreningen har cirka 4.200 medlemmer, der beskæftiger sig med levende dyrs sundhed, fødevaresikkerhed, veterinær administration, forskning, undervisning, lægemidler og biomedicin.
● Et vigtigt mål med det politiske arbejde i DDD er at styrke foreningens position som en synlig interesseorganisation, der arbejder strategisk og fokuseret på at fremme dyrs og menneskers sundhed og velfærd samt at sikre gode arbejdsvilkår for vores medlemmer.
● DDD har en række internationale aktiviteter, Blandt andet deltager DDD aktivt i den europæiske dyrlægeforening, Federation of Veterinarians of Europe (FVE).
● FVE er sammenslutningen af dyrlæger i Europa og fungerer som en paraplyorganisation for veterinære organisationer fra i alt 39 europæiske lande.
● FVE er en vigtig stemme i lovgivningsprocessen i EU-Kommissionen og i Europa-Parlamentet. FVE varetager alle europæiske dyrlægers interesser ved at påvirke den politiske beslutningsproces på følgende områder: Dyrs sundhed og velfærd, lægemidler, folkesundhed og fødevaresikkerhed, den veterinære profession, samt dyrlægers uddannelse og efteruddannelse.
Kilde: DDD
Staldforhold befordrer halebid
EU-reglerne opererer med et forbud mod halekupering, men kun mod at gøre det rutinemæssigt. Sverige og Finland har nationale totalforbud mod halekupering.
I de øvrige medlemslande kan landmænd undtages fra forbuddet, såfremt at de kan dokumentere, at de har problemer med halebid i deres besætning og forudsat, at de i øvrigt holder grisene i overensstemmelse med EU-direktivet, hvad angår forhold for temperatur, luftkvalitet og pladsforhold.
Problemet er – påpeger Hanne Knude Palshof - at de produktionssystemer, som findes i dag, ikke altid understøtter, at grisene ikke bliver stressede med risiko for halebid. Så hvis man laver et forbud hen over natten, så vil man få rigtigt mange halebidsproblemer.
Den Danske Dyrlægeforening har hidtil støttet en dansk handlingsplan for den hjemlige svineproduktion, hvor der er fokus på håndhævelse af EU-reglerne ved dokumentation af halebid samt risikovurderinger og handlingsplaner for på en bæredygtig måde at fremme, at flere grise kan beholde deres haler.
- Vi ved, at noget af det, der skal til, er, at de skal have mere plads og have noget rodemateriale, og at de bliver holdt i mindre grupper end i dag, og at medarbejderne skal uddannes til at gribe ind, påpeger Hanne Knude Palshof.
Ønsker skrappere regler for dyretransporter
Det er et problemet med EU-direktivet, at direktivet fortolkes forskelligt. Det gør, at medlemsstaternes handlingsplaner, som EU-Kommissionen har pålagt dem at lave, er forskellige. Den danske handlingsplan er en af de mest ambitiøse, men hvis aftagerne af de mange danske 30 kg-grise, der opfedes i andre EU-lande, ikke er lige så ambitiøse, så kommer Danmark til kort, siger hun.
- Vi ved, at branchen arbejder med tingene, men i Den Danske Dyrlægeforening ser vi fortsat en række udfordringer med kuldstørrelser, smågrisedødelighed og staldindretningen for søer. Vi kunne godt tænke os, at der fra EU kom nogle øgede ressourcer til at forske i produktionssystemerne, så der kunne komme nogle mere holdbare dyrevelfærdsregler frem.
Imens ser dyrlægerne også jævnligt problemer med dyretransporterne sydpå over landegrænsen. I efteråret blev der afsat dobbelt så stor en bevilling hos Fødevarestyrelsen til at kontrollere eksport af 30-kilos grise, fordi styrelsen noterede mange overtrædelser af reglerne om blandt andet transporttid.
Har vigtig stemme i Europa
- Hvis det kunne lade sig gøre, ville vi foretrække at slagte dyrene her i landet og så eksportere slagtekroppene, men da det er utopi, er vores generelle anbefaling, at transport af levende dyr aldrig må overstige otte timer ad gangen. Reglerne for transport skal naturligvis også følges, når dyrene forlader Danmark. Det hjælper ikke, at alt er i orden, når vi sender dem over grænsen, hvis de kommer frem to dage senere, og nogle af dem er døde. Desværre er det sådan, at det åbenbart godt kan betale sig at nogle af grisene dør undervejs i forhold til, hvad man tjener på, at de bliver transporteret sydpå, siger DDD-formanden.
Det er alt sammen noget, hvor DDD arbejder på at påvirke EU gennem samarbejdet med de andre, europæiske dyrlægeorganisationer i Federation of Veterinarians of Europe (FVE).
- Der har vi en vigtig stemme. Og også en stemme, der bliver værdsat. Vi har allerede en stemme over for den danske regering, men jo ikke over for EU, fordi vi er for små. Men man er godt klar over i
Europa, at vi i Danmark har en høj standard for dyrevelfærd, og at man bør kigge nordpå til os. Så her er der en mulighed på dyrlægeniveau for at påvirke udviklingen i EU for dyrevelfærd. Det har vi som danskere en pligt til at gøre, siger Hanne Knude Palshof.