- Politikerne har valgt en model, der strammer skruen mere end aftalt – og endda baserer reguleringen på et retentionskort, som eksperter kalder usikkert og upræcist. Alligevel vælger man at lade denne model få konsekvenser for landmænd allerede fra næste år. Det er helt ude af trit med virkeligheden.

Det fastslår Poul Christensen, formand for Spiras, i en pressemeddelelse ovenpå udmeldingen om den nye kvælstofaftale, der blev indgået onsdag.

Poul Christensen uddyber, at kvotetildelingen bygger på et usikkert retentionskort, og ifølge ham er det dermed et lotteri.

- Samtidig er kompensationen stadig ikke meldt ud, men der er allerede nu lagt et loft på svarende til gennemsnitsomkostningerne i oplandet. Det er jo ikke fuld kompensation, lyder kritikken.

Uanstændigt

Han mener, at det er uanstændigt, at man flytter implementeringen tættere på tidsmæssigt, og at dette skaber en akut usikkerhed om landbruget.

- Landmænd skal kunne planlægge, ikke rammes af drastiske ændringer i december for næste års sæson, fortæller han.

Ifølge Spiras rummer aftalen enkelte positive elementer, men det ændrer ifølge formanden ikke på hovedproblemet.

- At man regulerer mere og hårdere end nødvendigt, på et datagrundlag der ikke er robust – det underminerer et af landets stærkeste erhverv, siger han.

- Der skal ske genbesøg af vandområdeplanerne i 2026. Dette genbesøg er blevet helt vitalt. Blandt andet Knudedyb og Kolding Fjord fik med Second Opinion urealistisk stramme og usaglige kvælstofkrav. Aldrig har et genbesøg været vigtigere, siger Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras. Foto: Spiras

- Der skal ske genbesøg af vandområdeplanerne i 2026. Dette genbesøg er blevet helt vitalt. Blandt andet Knudedyb og Kolding Fjord fik med Second Opinion urealistisk stramme og usaglige kvælstofkrav. Aldrig har et genbesøg været vigtigere, siger Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras. Foto: Spiras

- Genbesøg helt vitalt

Ifølge Nikolaj Schulz, politisk direktør i Spiras, vil det næste vigtige sværdslag ske til næste år.

- Der skal ske genbesøg af vandområdeplanerne i 2026. Dette genbesøg er blevet helt vitalt. Blandt andet Knudedyb og Kolding Fjord fik med Second Opinion urealistisk stramme og usaglige kvælstofkrav. Aldrig har et genbesøg været vigtigere, siger Nikolaj Schulz.

Når der er et loft for kompensationen, så risikerer landmanden ifølge Nikolaj Schulz at få mindre, end vedkommende er berettiget til. Og ifølge ham er det stærkt problematisk, og kompensationen skal indlysende være fuld og hel for at opfylde trepartsaftalen.

- Spiras’ landmænd leverer på den grønne omstilling. Men vi kan ikke levere på uforudsigelighed, usikre modeller og politiske knæfald for symbolpolitik. Der er behov for en reel grøn omstilling, og denne sti er ikke en styrkelse af landbruget, som er en vigtig målsætning i den grønne trepart, påpeger Nikolaj Schulz.

Hovedpunkter fra aftalen

  • Hovedformålet er at tage de jorde ud af drift, der forurener kyster og fjorde mest. I takt med det udfases den midlertidigt forhøjede regulering.

  • Aftalen skal reducere landbrugets kvælstofudledning med ca. 7.900 ton mod ca. 3.500 ton i den nuværende regulering.

  • Yderligere kvælstofreduktion på ca. 1.700 ton samt ca. 500 ton fra bedre spildevandsrensning giver i alt ca. 10.100 ton, som er over to tredjedele af det samlede indsatsbehov.

  • Hvert kystvandopland får en samlet kvælstofgrænse, som fordeles som udledningskvoter mellem landbrugerne.

  • Aftalen giver et økonomisk incitament til at tage jorder med vådlægningspotentiale ud af drift.

  • Landmænd kompenseres via CAP-midler; i de første år gives ekstra støtte til sårbare jorder, kvotehandel og omstilling, bl.a. for kvægbedrifter.

  • Fra 2032 indføres et loft over kompensationen, som sænkes frem mod 2035 i takt med arealomlægning til natur, hvorefter reguleringen udfases.

  • Landbruget får større fleksibilitet i valg af afgrøder, gødning, kvotehandel, økologi og etablering af efterafgrøder.

  • Aftalen skal samtidig skabe nye muligheder for natur og afsætter ca. 345 millioner kroner til natur og biodiversitet.

Politik