Den danske Dyrlægeforening:: Fælles EU-regler lægger bund under dyrevelfærden

Uden fælles EU-regler ville Danmark bare importere mere dårlig dyrevelfærd til lavpris, siger DDD’s formand, Hanne Knude Palshof.

- Der har vi noget, der skal arbejdes med, siger dyrlægernes formand, Hanne Knude Palshof, om EU-reguleringen af halekupering. (Arkivfoto)
- Der har vi noget, der skal arbejdes med, siger dyrlægernes formand, Hanne Knude Palshof, om EU-reguleringen af halekupering. (Arkivfoto)

- Generelt synes vi, at EU-reglerne for dyrevelfærd er gode, fordi de sætter minimumskrav på tværs af landene. Det blev der allerede sat fokus på i forbindelsen med dannelsen af Det Indre Marked, og i en periode blev der gennemført mange initiativer, men de senere år har vi oplevet, at dyrevelfærd ikke er blevet prioriteret i EU. Det ser vi gerne lavet om på.

Sådan opsummerer Den Danske Dyrlægeforenings (DDD) formand, Hanne Knude Palshof, foreningens syn på EU-reguleringen af dyrevelfærden for produktionsdyr.
Det er regler, som er knyttet sammen med udbetalingen af EU’s landbrugsstøtte på den måde, at kød- og mælkeproducenter skal opfylde EU’s såkaldte krydsoverensstemmelseskrav på området for at få udbetalt pengene.

- Hvis ikke EU havde været inde og regulere det her område, så ville dyrevelfærden have været ringere i medlemslandene. Der er kommet rigtigt mange forbedringer. Havde vi ikke haft dem, skulle danske husdyrproducenter i langt højere grad konkurrere mod billige, udenlandske fødevarer – typisk med ringe dyrevelfærd, siger DDD-formanden.

Stort behov for revision af EU-regler

Således har den danske fjerkræbranche nydt godt af, at EU i 2007 indførte et direktiv med virkning fra 2010 med »Minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger« for bedrifter med over 500 kyllinger med det dobbelt formål at forbedre dyrevelfærden og at undgå konkurrenceforvridning blandt de europæiske producenter. EU har direktiver og forordninger på flere andre områder af dyrevelfærd.

- Men det er vigtigt at pointere, at der er et kæmpe behov for, at EU reviderer eksisterende regler – og fokuserer på ensartet implementering af reglerne, siger Hanne Knude Palshof.

Danmark har foruden Dyreværnsloven også en særlig lov fra 2002 om hold af slagtekyllinger med skrappere regler end EU. Loven blev ændret i 2010 for at implementere EU-direktivets minimumsforeskrifter. Og der gælder i Danmark nationale regler, der går ud over direktivets minimumskrav. Herhjemme kan producenter af slagtekyllinger også frivilligt tilslutte sig endnu skrappere krav under Dyrevelfærdsmærket, der også kaldes Hjerteordningen.

Også for eksempelvis kvæghold har Danmark indført skrappere nationale regler med en særlig lov om hold af malkekvæg, som EU ikke har lovgivet særskilt om.

For Dyrlægeforeningen er dyrevelfærd blandt produktionsdyrene ikke løsrevet fra hensynet til landbrugets økonomi. EU’s minimumsregler har igennem årene styrket Danmarks eksport, fordi de har lagt en bund under omkostningsniveauet hos de udenlandske konkurrenter.

Nationale indgreb kan gå skævt

Der skal være balance i tingene, når Danmark indfører skrappere regler for dyrevelfærd, end EU opererer med som minimumskrav, siger Hanne Knude Palshof.

- Vi har så set i Sverige, at det kan gå skævt med yderligere stramninger. De bestemte sig for, at de kun vil have fritgående søer, men så skete der det, at landet bare importerede mere svinekød fra andre lande.

En anden måde at styrke dyrevelfærden er gennem markedet med mærkeordninger, som det er frivilligt for producenterne at tilslutte sig. Det være sig Dyrevelfærdsmærket med hjerterne, som er en statslig ordning, eller mærker såsom Bornholmergrisen og Antoniusgrisen, som markedsføres af Danish Crown i samarbejdet med dagligvarebutikker.

Den Danske Dyrlægeforening har understøttet denne markedsdrevne proces og ser det som et skridt på vejen for generelt bedre dyrevelfærd, siger formanden.

- Vi oplever, at forbrugerne faktisk ikke kun køber ind med pengepungen. Den politiske forbruger er i stigende grad en magtfaktor, sådan som vi for eksempel har set det i valget af æg, hvor buræg nu er ude af mange detailkæders sortiment.

Danmark skal ikke bare gå foran

DDD slår på, at mærkningsordningerne skal bygge på frivillige aftaler, og at landmændene skal honoreres for den bedre dyrevelfærd i form af højere produktpriser.

- Vi skal jo ikke bede landmanden om at sætte hele formuen over styr. Det skal ikke være den enkelte landmand, som kommer til at hænge på at få forbedret dyrevelfærden. Derfor må det også være på EU-plan, at dyrevelfærden generelt skal slå igennem. Det kan ikke være sådan, at Danmark skal køre foran hele tiden og være lokomotivet, der trækker dyrevelfærden. De andre skal følge med, eller bliver de danske produkter for dyre sammenlignet med udenlandske konkurrenter.

- Vi danske dyrlæger sidder ikke bare højt på strå. Vi er godt klar over, at vi skal have landbruget til at følge med økonomisk. Ellers kuldsejler det jo, og så har dansk landbrug jo heller ikke nogen kunder længere. Så bliver det hele jo bare produceret i andre lande, og det får vi ikke mere dyrevelfærd af, siger Hanne Knude Palshof.

 

Læs også

Landbrug & Fødevarer: Ny reform kræver stærk kommission
Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne
En perle i landskabet
Fra lavbundsjord til kvælstoffilter
Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder
Faunastriber breder sig som ukrudt