Flere tilsagn om EU-støtte til miljøteknologi er gennem tiden ikke blevet udnyttet til at styrke dansk landbrug. Fødevareministeren og styrelsen lover, at nye løsningsmodeller er på vej.
Flere af de støttetilsagn, som landmænd har fået, er aldrig blevet brugt. Det viser en indsigt i tallene for støtteordningerne hos Landbrugsstyrelsen for programperioden 2014-2020, der hører under landdistriktsprogrammet, der er Danmarks udmøntning af EU’s landbrugsstøtte. Styrelsen, der administrerer ordningerne for staten, oplyser eksempelvis, at godt 30 procent af tilsagnene til investeringer til miljøteknologi i 2014 ikke blev til noget.
På den måde er der risiko for, at nogle penge aldrig kommer ud at arbejde for EU’s formål om at styrke dansk landbrug.
For 2014-puljens vedkommende er der udbetalt støtte til miljøteknologi for 158,8 millioner kroner, mens tilsagn om andre 132,5 millioner kroner ikke er udnyttet ifølge styrelsens opgørelse.
Svær sagsbehandling
Sagsbehandlingen af ansøgninger til tilsagn har ofte været en hård nød at knække for embedsmændene i styrelsen, således er tiden ofte trukket ud, mens tilsagn også er givet til landmænd, som ikke udnytter dem.
Og selvom meget er blevet bedre med årenes evalueringer, er der stadig meget at tage fat på, mener formand for L&F Svineproduktion, Erik Larsen:
- Der er desværre stadig projekter, som ikke bliver til noget, og problemet er, at så er pengene låst i systemet. Derudover kan ansøgerne anmode om at forlænge, hvor tilsagn i sidste ende måske heller ikke bliver brugt.
Bør vurderes på modenhed
Erik Larsen siger, at det er alfa og omega for Landbrug & Fødevarer, at landmænd som får tilsagn, også har reelle muligheder for at gennemføre deres projekter.
- Det er vigtigt for os at få sagt til landmændene, at hvis de sidder med et tilsagn, der af den ene eller anden grund ikke bliver til noget, så skal de få det annulleret, så pengene kan gøre gavn andetsteds.
Penge som ikke bruges eller annulleres, bliver samlet op af styrelsen, hvorefter de udbydes i nye puljer. Men da de puljer også først skal designes, i høring, åbnes, søges, behandles og udbetales, så er tiden knap.
- Alle tilsagn i denne programperiode skal være udbetalt i 2023 ellers ryger de penge, der ikke er udbetalt, tilbage til EU og er dermed tabt for dansk landbrug, siger Erik Larsen
For at sikre at landmænd, der søger tilsagn, også i realiteten kan gennemføre projekter, har L&F derfor en række ønsker til de fremtidige ordninger.
Ønsker princip om modenhed
- Vi ønsker, at tilsagn gives ud fra et princip om modenhed. Det betyder, at vi gerne ser krav om miljøgodkendelse, fordi det giver et signal om, at landmanden er parat til at gennemføre projektet. Vi tror, at det vil give færre ansøgere, men så til gengæld en større chance for at projekterne bliver gennemført, understreger Erik Larsen.
Til forslaget siger Ivan Volf Vestergaard, teamleder for LDP-Landbrug i EU & Erhverv hos Landbrugsstyrelsen:
- Vi er i tæt dialog med erhvervet om brugen af modenhedsdokumenter og har drøftet det flere gange i løbet af det sidste år. Lige nu er vi ved at se på ønsker og mulige løsningsmodeller. Vi afbalancerer hensyn mellem enkle regler, muligheder for automatisering og løsninger, der sikrer ansøgninger, som er modne, men det afhænger altid af den konkrete model.
Minister kigger på løsninger
Avisen har også spurgt fødevareminister Mogens Jensen (S), hvad han siger til erhvervets ønske om modenhed.
- Jeg er altid åben overfor input fra erhvervet, og jeg er opmærksom på erhvervets ønske om brug af modenhedsdokumenter på projektstøtteområdet. Mit ministerium har haft en god dialog med erhvervet om brugen af disse dokumenter, og Landbrugsstyrelsen er ved at udarbejde mulige løsningsmodeller, hvilket erhvervet også er bekendt med, siger han i et skriftligt svar til avisen.
Ifølge Mogens Jensen vil landbruget blive forelagt valgmulighederne inden for kort tid. Ministeren antyder dog også, at miljøgodkendelser ikke er en del af dem:
- Når styrelsen sagsbehandler ansøgninger, er der flere forhold, der skal gå op i en højere enhed, og den arbejder mod at automatisere sagsbehandlingen i videst muligt omfang for at forkorte sagsbehandlingstiderne. Vurdering af modenhedsdokumenter er vanskeligt at automatisere, og det er derfor en udfordring at kombinere både hurtig sagsbehandling og manuel vurdering af flere dokumenter.