Økologisk Landsforening: Regeringen løber fra grønne målsætninger

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny, fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge frem mod næste sommer vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

LANDBRUGSREGULERING: Økologisk Landsforening har for nylig fremlagt et udspil, »Pris på Bæredygtighed«, som forslag til en fremtidig reguleringsordning for det danske landbrug.

Udspillet tager højde for, hvordan de kommende, politiske forhandlinger om både grønne skatter, klimakrav til landbrugssektoren, biodiversitet og udmøntningen herhjemme af EU’s kommende landbrugsreform (CAP) kan komme til at spille sammen, siger landsforeningens politiske chef, Sybille Kyed.

- Vi har villet være på forkant med de forhandlinger, der kommer herom allerede her fra efteråret. Anledningen til, at vi kommer med udspillet lige nu, er, at regeringen har rigtigt travlt med at trække i land på sine ambitioner for den grønne skattereform og for CO2-afgifter på landbruget, siger hun.

Afgifter på CO2-udledning er blandt redskaberne til at opfylde Folketingets målsætning om, at Danmark skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og være helt udledningsneutral i 2050.

Især en CO2-afgift i landbruget er Landbrug & Fødevarer lodret imod. Andre, deriblandt regeringens støttepartier og Økologisk Landsforening, er tilhængere.

L&F tegner ikke hele landbruget

- Der er en tendens til, at når Landbrug & Fødevarer udtaler sig, så bliver det fremlagt som hele landbrugets holdning. Vi har behov for at vise, at det ikke er hele landbruget, der mener det, som fremføres fra Axelborg, siger Sybille Kyed.

Udspillet kommer altså inden en periode, hvor de store landbrugspolitiske forhandlinger kommer til at ligge som perler på en snor.

Her i efteråret er der lagt op til en grøn skattereform, en klimaftale for blandt andet landbrugssektoren og en aftale om natur- og biodiversitet. Til foråret ventes så forhandlinger om, hvordan CAP’en skal udmøntes i en dansk strategiplan til at opfylde EU’s målsætninger. Her vil både nye klimakrav og natur- og biodiversitetskrav indgå som forudsætninger for, at landmænd kan få udbetalt landbrugsstøtte fra EU.

Økologisk Landsforenings forslag til en model for udbetaling af landbrugsstøtte opererer med såvel en CO2-afgift som med en såkaldt Marknaturafgift.

Landmænd skal holde sig under et givent loft for CO-2-udledning for at være berettiget til at få udbetalt standardbeløbet fra EU’s landbrugsstøtte (arealstøtte/ grundbetaling, som fremover kommer til at hedde basisindkomststøtte).

Det samme princip skal gælde for et mindsteniveau for naturindhold på deres landbrugsjorder. Hvis landmænd præsterer grønnere end de givne niveauer, så skal de have udbetalt en ekstra pose penge fra landbrugsstøtten. Præsterer de ringere, så får de et træk i standardbeløbet for landbrugsstøtten.

Landbruget må skære ned på husdyr

Til spørgsmålet, om landsforeningens model vil være forenelig med de overordnede regler i EU-forordningerne om CAP’en, siger Sybille Kyed:

- Der vil være plads i EU-reglerne til i hvert fald grundidéen langt hen ad vejen. Om det kan blive eksakt, som vi foreslår modellen til at være, er måske op til fortolkninger af EU’s forordninger og regler.

Hun peger på, at både EU-kommissionen og Folketinget i forvejen har lagt sig fast på, at det økologiske landbrugsareal skal øges.

Modellen skal skubbe til en udvikling, hvor landbruget får færre husdyr, men vil skrue op for dyrkning af afgrøder, der kan skabe basis for en større produktion af plantebaserede fødevarer til mennesker.

Modellen kan justeres

Ligesom Landbrug & Fødevarer opererer Økologisk Landsforening med en præmis om, at de øgede grønne krav til landbruget ikke må føre til tab af danske arbejdspladser.

I det konventionelle landbrug frygter man, at skrappe, grønne krav vil fordyre produktionspriserne og forringe konkurrenceevnen. Men det behøver modelforslaget ikke at føre til, siger Sybille Kyed.

- Det er vores opfattelse, at det, som udgør Danmarks konkurrencefordel lige nu og i fremtiden, er bæredygtighed, klima og natur. Men man kan også inden for modellens rammer skrue op og ned for, hvad skelletet skal være for CO2-afgiften, og for kravet til hvor meget natur, der skal være på landmandens jorder.

- Vi ser det her udspil som et skelet for en model, som efter vores mening er mere hensigtsmæssig end den regulering, vi har i dag. Og så er det op til en politisk beslutning, hvor indgribende reguleringen skal gøres ved at dreje op eller ned for de to reguleringsmekanismer. Så det vil ikke være vores model, men resultatet af de politiske forhandlinger, der vil afgøre, hvor meget landbrugets omkostninger skal belastes, siger hun.