Planter træer for at være én af de gode

Mads Helms forsøger sig med skovlandbrug for at beskytte natur og klima

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

- Det ser jo altså ikke ud af meget endnu. Det er jo lidt et langsigtet projekt, siger landmand Mads Helms.

Det syner måske ikke voldsomt, det der foregår på en af Mads Helms mange marker ved Ejstrupholm mellem Silkeborg og Brande.

Men det er starten på det, Mads Helms håber på, kan være et mere klima- og naturvenligt landbrug.

Mads Helms har ligesom de fleste andre landmænd brugt mange år på at gøre sit landbrug så effektivt som overhovedet muligt. Men de senere år er han gået den anden vej.

Og det er derfor, han har plantet adskillige rækker af endnu små træer og buske. Det er den spæde start på at et forsøg med at være et skovlandbrug.

- Som økolog er man jo i mange år blevet klappet på ryggen, og fået ros. Men så kom der fokus på klimagasser. Og jeg har altså 800 køer, der står og bøvser. Så er man ikke en af de gode mere. Så kan man enten prøve at leve med det, eller også kan man prøve at se på, hvad man kan gøre ved det, siger Mads Helms.

Vil styrke biodiversitet

Det var altså klimadebatten, der fik ham til at kigge på, om det kunne være gavnligt at begynde at plante flere træer på hans arealer. Men siden hen er han også blevet opmærksom på, at han kan hjælpe naturen.

- Jeg har jo så fået at vide undervejs, hvordan jeg kan gøre det, så det også hjælper på dyr og biodiversitet. Det kan vi jo lige så godt tage med, siger han.

Og et landbrug, hvor fremmede buske og træer for lov til at blande sig med den lidt endimensionelle plantesammensætning på markerne, kan netop være gavnlig på flere måder.

Forskning fra Århus Universitet har således vist, at det gavne både miljøet, klimaet og naturdiversiteten.

Deres studier har vist, at skovlandbrug er gavnligt for miljøet, fordi planter er med på at holde på næringsstoffer inden for landbrugsarealer, ligesom træerne har en klimagavnlig effekt.

Prøver sig frem

Desuden har små biotoper, der er afgrænsede økosystemer midt i landbrugsarealer, vist sig nyttige til at styrke biodiversiteten.

Projektet med at få flere træer og buske integreret på de marker, hvor malkekvægene går og græsser, er altså stadig i sin spæde start hos Mads Helms.

Men de skud af piletræer og morbærbuske, der er sat ud i rækker på marken, skal efter planen danne ramme om et lidt mere mangfoldigt markareal end de gængse afgræsningsarealer, hvor økosystemet ikke består af meget andet end græs og de køer, der spiser det.

- Det er jo lidt et forsøg, og jeg aner jo ikke, om det her i virkeligheden er den bedste måde at gøre det på, siger landmanden om processen.

- Det kan jo sagtens være, at vi om ti år finder ud af, at der var meget bedre måder at gøre det på, der kunne have gavnet naturen meget mere. Men det er bedre at forsøge at gøre noget end bare at lade stå til, siger Mads Halm.

Ingen støtte

Skovlandbrug er – som reglerne er nu – ikke umiddelbart en del af mulighederne for at få landbrugsstøtte, men meget tyder på, at det kan ændre sig med den kommende reform af EU's landbrugspolitik, og det ville gavne projekter som Mads Helms’.

Med de gældende regler har Mads Helms og hans rådgivere besluttet, at det var bedst at tage marken helt ud af hans ansøgninger om landbrugsstøtte, da han valgte at plante træer. Og da der ikke er tale om en decideret skovrejsning, kan han heller ikke søge om støtte til dette. Derfor ligger han et sted mellem to typer støtte.

- Man kan da godt argumentere for, at man kunne opdatere støttereglerne lidt, så det ikke behøver at være enten eller, Mads Helms, og håber, at det kommer med den kommende EU-reform.

Men foreløbig har han altså selv taget initiativ. Det er ifølge ham selv også for at gøre driften mere attraktiv at overtage for den yngre generation.

- Det handler jo om, at jeg gerne vil have et landbrug, som de fremtidige generationer faktisk også har lyst til at overtage, når vi snart når dertil, siger landmand Mads Helms.

Læs også

Vertikalt landbrug kan ikke få EU-støtte: - Man burde få støtte for at fylde så lidt som mulig
L&F og ØL: EU-mål om 25 procent økologi er realistisk
EU vil booste udviklingen af økologi
Pløjefrie landmænd: Conservation Agriculture bør styrkes i landbrugsreformen
Pløjefrit landbrug hypper både miljø og bundlinje
Husk den menneskelige side, når vi udvikler ny teknologi