bannerPos

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

- Det er noget, man spærrer øjnene op over, når resultaterne bliver præsenteret ude i verden. Så danske mælkeproducenter har fået et rigtigt godt beslutningsgrundlag ud af de her projekter, siger Anders Fogh fra Seges om den økonomiske regnemodel for krydsning af malkekøer. Foto: Flemming Erhard

Flemming Erhard

Journalist
12-10-2019 08:02
Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Danske mælkebønder kan opnå samme økonomiske gevinst som kollegaer i New Zealand, hvor en langt større andel af bedrifterne end i Danmark går efter en økonomisk gevinst ved at krydse racerne med hinanden.

Det har Seges – som er Landbrug & Fødevarers udviklingsorganisation - dokumenteret ved at analysere et hav af data for avl og al mulig anden driftsmæssig håndtering af malkekvægbesætninger i to projekter i 2017 og 2018. Også avlsforeningen, VikingDanmark, og Aarhus Universitet har bidraget.

Herhjemme er det langt det almindeligste at have rene besætninger af malkekøer og mest af Rød Dansk Malkerace, Holstein eller Jersey.

- Målet med de her projekter har været at give landmændene et bedre beslutningsgrundlag, så de ikke føler, at de kaster sig ud i noget uden rigtigt at vide,  om det reelt er noget, som kan give dem en gevinst, siger afdelingsleder hos Seges Avl, Anders Fogh.

Eneste regnemodel i verden

VikingDanmark er en del af VikingGenetics, som er blandt verdens største og førende landmandsejede kvægavlsforeninger. Svenske og Finske kvægbønder ejer halvdelen af VikingGenetics.

Projektarbejdet har godtgjort, at krydsninger giver en økonomisk gevinst, uanset hvor dygtig landmanden er. Og det har også leveret en prototype for en økonomisk regnemodel, der kan beregne hvor mange kroner, som dækningsbidraget pr. ko vil stige med afhængig af den enkelte bedrifts forudsætninger og brug af racer i krydsningsprogrammet.

- Danmark er nok det eneste land i verden, der kan udregne den slags resultater. Det er noget, man spærrer øjnene op over, når resultaterne bliver præsenteret ude i verden. Så danske mælkeproducenter har fået et rigtigt godt beslutningsgrundlag ud af de her projekter, siger Anders Fogh.

Krydsning er i stor stil taget i brug i udlandet i løbet af den seneste halve snes år. I New Zealand – som er en af verdens store mælkeproducenter – er omkring to tredjedel af malkekøerne krydsede dyr. Udenlandske erfaringer kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold. Men dokumentationen for det herhjemme er nu i orden med de to projekter.

Danske mælkebønder tøver

I VikingDanmark siger avlsrådgiver Torben Nørremark, at danske mælkeproducenter stadig er afventende med at tage krydsning i brug i avlsarbejdet som middel til at optimere økonomien.

- Mange danske landmænd spørger til det her. Men de vil også vide, om vi rådgivere nu kan være sikre på, at krydsninger giver den positive effekt i længden, som vi har regnet os frem til, siger Torben Nørremark.

Foreløbig er kun omkring en tiendedel af malkekvæget i de danske besætninger krydsningsdyr. En stigning på kun et par procentpoint, siden krydsninger blev et diskussionsemne – også herhjemme – nogle få år efter årtusindeskiftet.

- Jeg tror, at der er en udvikling i gang, som vi bare ikke kan se effekten af i tallene endnu, siger Torben Nørremark.

Jagter krydsningsfrodighed

Han forklarer, at det, man jagter ved krydsning, er en såkaldt krydsningsfrodighed, hvor krydsningen mellem to eller tre forskellige racer bygger en top af bedre egenskaber oven på de krydsede dyr i forhold til deres ophav. Krydses en Rød Dansk Malkeko med en Holstein, så giver resultatet så at sige ikke 1 plus en er lig med 2, men lig med 3.

Forudsætningen for, at krydsninger giver fremgang, er dog fortsat, at avlsarbejdet med de rene racer holdes godt i gang. 

Selve mælkeydelsen forbedres ikke ret meget ved krydsning. Den fremavles mere effektivt inden for hver race af malkekøer for sig. Men krydsning gør dyrene mere robuste – mere holdbare og sunde. Så landmanden skal ringe færre gange til dyrlægen og får et mindre produktionstab – heraf den økonomiske gevinst.

Alle krydsningssystemer øger dækningsbidraget (bruttofortjenesten)

Seges har udregnet den økonomiske gevinst ved forskellige krydsningssystemer med henholdsvis to racer og tre racer. Dækningsbidraget per årsko forøges med mellem 500 kroner og 1000 kroner, når der medregnes de sparede arbejdsomkostninger ved de forbedrede egenskaber hos dyrene.

Dækningsbidraget pr. årsko i en malkekvægbesætning kan svinge mellem 10.000 kroner og 20.000 kroner afhængig af aktuelle prisudsving på foder og mælk og landmandens dygtighed m.m. Gevinsterne er udregnet i forhold til dækningsbidraget fra en renracet Holstein-årsko.

Det har været en fordom blandt danske mælkebønder, at krydsninger mellem racerne kun var noget, som mindre dygtige landmænd havde gavn af. Der har også floreret meninger om, at den ene eller den anden race var bedre end de andre. Men det er myter, som analyserne af de mange data har kunnet aflive.

- Der er så også sommetider følelser involveret. Hvis man krydser en rød malkeko med en sortbroget tyr, så får man en sort ko. Og der er landmænd som siger, at de ikke kan holde ud at se på sådan en hel sort besætning, fortæller Torben Nørremark.

Endnu mangler Seges at pinde prototypen på regnemodellen ud, så den bliver mere praktisk brugbar ude i bedrifterne og kan blive til et regulært salgsprodukt.

Ikke et quickfix

I forvejen arbejder VikingDanmark med en model, SimHerd, der helt ned til hvert enkelte dyr i en malkekvægbesætning kan simulere konsekvenserne af den ene eller anden beslutning om at ændre på foderet eller alt muligt andet, som kan have konsekvens for produktion, sundhed eller reproduktion. Det er i støbeskeen at få udviklet en pendant, SimHerd Crosbred, på lige fod med almindelig SimHerd, oplyser Anders Fogh.

Han peger på, at nogle af Danmarks største og bedst præsterende mælkeproducenter anvender krydsningssystemer i deres avl. Og det er god inspiration for andre, som overvejer at kaste sig ud i lignende krydsningsprogrammer, siger Anders Fogh.

Krydsning er en mulighed for at opnå en produktivitetsstigning uden at skulle investere en halv eller en hel million kroner. Landmanden skal bare bede sin inseminør om at bruge sæd fra tyre af nogle andre racer end ellers.

- Det her er ikke et quickfix. Det tager en halv snes år, inden avlsfremgangen slår igennem med fuld effekt. Så hvis en mælkeproducent er i krise, så er det ikke noget, der lige kan redde ham ud af dét, siger Torben Nørremark.

Tilskud til Seges-projekter for malkekvægkrydsning

Aktiviteterne er gennemført i perioden 2015-2018. Det bevilligede tilskud er i alt 3,6 mio. kr., hvoraf halvdelen er finansieret af midler fra EU.   

Kilde: Seges

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.