Arla-mejeri ramt af coronavirus

En ansat på Arlas mejeri i Hobro er testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Arla i en meddelelse ifølge nordjyske.dk. Mejerigiganten har derfor valgt at få samtlige medarbejdere testet for den smitsomme sygdom. Desuden er den smittede og 15 af vedkommendes kolleger sendt hjem.

- På trods af, at det kun drejer sig om en enkelt medarbejder, så tager vi situationen meget alvorligt. Som smittebilledet ser ud i Danmark lige nu, ser vi ingen grund til at tage nogle chancer, så vi vil hellere teste én for meget end én for lidt. Derfor har vi bedt sundhedsmyndighederne om hjælp til at få det gjort så hurtigt som muligt, så vi kan få bremset en eventuel smittekæde inden den starter, siger pressechef i Arla Åse Andersson i pressemeddelelsen.

Hjemsendelserne får dog ikke betydning for produktionen på mejeriet, hedder det videre. 

hka

Læs også