Fremtidsforsker: Tendensen til at flytte på landet kan blive forstærket

Coronakrisen kan komme til at betyde en større interesse for nedlagte landbrug, boliger på landet og boliger i mindre bysamfund, vurderer en fremtidsforsker.

Coronakrisen kan komme til at forstærke den tendens, der allerede er i gang, med at folk vil finde det mere attraktivt at bo på landet. 

Det vurderer Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker på Center for Fremtidsforskning.

- Alle kriser laver om på den måde, vi tænker på. På boligområdet skete der det efter finanskrisen (i 2008, red.), at folk blev boende i de store byer – de turde ikke rigtigt flytte ud på landet. Det er faktisk først fra omkring 2014, at vi igen er begyndt at se en udflytning fra de større byer i stort omfang, forklarer Jesper Bo Jensen.

Og nu opdager folk, at tæthed ikke altid er en fordel, men også kan være et problem, fortsætter han. 

- Nogle vil tænke: Gad vide, om det ikke var bedre at bo på Vestkysten eller på en gård eller lignende. Så jeg tror sådan set godt, at coronakrisen kan komme til at betyde en større interesse for nedlagte landbrug, boliger på landet, boliger i mindre bysamfund og den slags.

Gode historier

Jesper Bo Jensen er ikke i tvivl om, at når coronakrisen er ovre, så vil der komme historier frem om, at det var bedre at bo i en lille landsby, end det var at bo inde i storbyen.

- Fordi man i landsbyen hjalp hinanden og var god til at komme forbi og vinke på afstand og spørge, om der var nogen, der manglede noget, og så videre. Det, vi ved fra undersøgelser, er, at den nærhed, der ligger i små bysamfund – altså i landsbyerne – det er også en nysgerrighed og en optagethed af, hvad hver andre laver – men det betyder også, at man ikke bliver ladt alene. Der er nogen, der er opmærksomme på, at man er der, og eventuelt kan finde på at hjælpe en, siger fremtidsforskeren. 

Om tendensen til at flytte på landet bliver forstærket af coronakrisen afhænger dog helt af, hvordan den udvikler sig, understreger han.

- Det kommer lidt an på, hvordan krisen folder sig ud. Hvis det folder sig alvorligt ud, så bliver det også en realitet, at folk vil tænke, at det godt kan være en fordel at have afstand til andre i dagligdagen på en anden måde, siger Jesper Bo Jensen. 

Det går godt på landet

Dertil kommer, at landmændene klarer sig ganske fornuftigt for tiden, påpeger han. 

- Så længe, forsyningerne i samfundet er opretholdt, og eksportmarkederne stadig er åbne, så går det jo sådan set godt. Jeg nåede lige at være til fire møder med landmændene, inden det hele blev lukket ned. Og det er altså svært for svinebønderne at bevare pessimismen. De har ovenikøbet den risiko, at de ender med at blive gældfri, nogle af dem. Og det ville jo være lykkeligt. 

- Og så ville de jo ikke ane, hvad de skulle klage over, når vi er sammen. Det er nu heller ikke dem, der klager sig mest, så det går nok, lyder det i en humoristisk tone fra Jesper Bo Jensen, der tilføjer:

- Det samme gælder nogle af de andre sektorer. Mælkebønderne kunne godt have det bedre, men omvendt tror jeg ikke, at der kommer nogen rendende med klimaafgifter på køer de næste 1,5-2 år. Vi skal over coronakrisen først, og der skal være økonomisk fremgang i Danmark igen, før det sker. Man kan simpelt hen ikke komme igennem med sådan noget lige nu, hvor alle politiske tiltag går ud på at sprede penge ud i samfundet på eller anden måde.

Anderledes krise

Konklusionen fra fremtidsforskeren er, at der ikke er nogen tegn på, at dansk landbrug kommer til at lide mere end andre i samfundet. 

- Det plejer landbruget ellers at gøre, når der går et eller andet galt. Hvis renten for eksempel stiger, så lider landbruget, fordi det er langt mere kapitalintensivt end så meget andet, og omsætningshastigheden er lav. 

- Hvis grænserne bliver lukket, og der bliver handelskrig, så lider landbruget også. Og så videre. Men den her krise opfører sig anderledes, siger Jesper Bo Jensen, der understreger, at han udtaler sig generelt. 

morten@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 75 76 96

 

Læs også