Konsumærteavler: - Jeg fik kasseret 35 ud af 45 hektar
Konsumærteavler på Lolland har fået kasseret 35 ud af 45 hektar på grund af natskyggebær i sine marker.
Henrik Lund står her i sin nu nedharvede konsumærtemark. - Nu trækker jeg mig som konsumærteavler. Jeg tør ikke producere under de vilkår, siger avleren fra Lolland.
Planteavleren Henrik Lund, I/S Lund ved Majbølle på det nordøstlige Lolland, har fået kasseret 35,68 hektar ud af i alt 45,15 hektar med konsumærter i år, fordi Ardo har konstateret sort natskyggebær på arealerne.
Henrik Lund er chokeret over den besked og har aldrig oplevet noget lignende på bedriften, hvor hans far har produceret konsumærter i over 30 år – de seneste to år sammen med ham i deres fælles I/S.
- Vi har gjort, hvad vi kunne, for at sprøjte planterne væk. Og dagen før høsten var vi to mand, der gik en halv dag i marken for at luge natskyggeplanterne væk, fortæller Henrik Lund, der savner øget fleksibilitet fra Ardos side.
- Jeg kan forstå, hvis marken bliver kasseret, hvis man for eksempel ikke har fået indberettet sprøjtejournalen eller lavet en anden større, faglig fejl. Men det er jo ikke det, der er tilfældet her på bedriften.
Efterlyser andre løsninger
Henrik Lund fortæller, at han hverken er herre over såtidspunktet, sorten eller udsædsmængden. Dette klares af Ardo. Derfor mener han, at det er voldsomt at få kasseret så mange hektar set i forhold til, hvis problemet med natskyggebærrene kunne have været løst på en anden måde – for eksempel ved at øge udsædsmængden ved såningen.
- Ærterne på mine marker blev først sået den 8.-10. juni, og det øger risikoen for forekomst af natskyggebær set i forhold til, hvis de var blevet sået tidligere, påpeger Henrik Lund og tilføjer:
- Desuden har vi altid godt kunnet høste med lidt sort natskyggebær i, uden at det gav problemer. Så jeg savner lidt mere dialog, når Ardo så strammer håndhævelsen af kravene. Hvis nu for eksempel Ardo havde valgt at sortere min leverance en ekstra gang for natskyggebær (med scanneren på fabrikken, red.), så havde jeg gerne delt de ekstra omkostninger med dem. Det er jo stadig billigere end at kassere alle ærterne.
Henrik Lund fortæller, at han har haft 80.000-90.000 kroner i udgifter på ærterne, og at kassationen af markerne betyder, at han går glip af cirka 200.000 kroner i indtægter.
- Nu trækker jeg mig som konsumærteavler. Jeg tør ikke producere under de vilkår, og jeg håber ikke, at nogle af mine kolleger kommer i samme situation som mig. Derfor er mit budskab, at man skal tænke sig rigtig godt om, lyder det fra planteavleren.
