Landmandens andel af prisen på fødevaren er faldet

En stigende del af prisen for fødevaren går til forarbejdning, indpakning, transport, m.v., mens landmandens andel falder. Det har miljømæssige konsekvenser, som vi bør arbejde på at forstå bedre, påpeger forsker.

En længere fødevarekæde kan få konsekvenser for arbejdsvilkår og miljø i fremtiden, lyder det i et nyt studie af blandt andre forskere fra Københavns Universitet.

Det kan godt ske, at EU-Kommissionen har en ambition om at skabe en så kort proces fra jord til bord som muligt for fødevarerne, for at lykkes med at gøre Europa til et klimaneutralt kontinent inden 2050.

Men i virkeligheden går det i den stik modsatte retning for fødevarekæden på verdensplan – den bliver længere og længere, påpeger Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på sin hjemmeside.

- Vi kan se, at landmandens andel af værdikæden for fødevarer i høj- og middelindkomstlande i gennemsnit er skrumpet mellem 16 og 38 procent i perioden mellem 2005 og 2015 i takt med, at verdens lande er blevet rigere. I lande med lavere indkomst er andelen af mad, der bliver spist udenfor hjemmet stigende, og der købes flere forarbejdede fødevarer, hvilket for eksempel bidrager til mere indpakning, processering og transport, lyder det fra Eva-Marie Meemken, der er adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU og medforfatter til studiet.

Får 27 kroner ud af 100

Helt præcist får landmænd i dag i gennemsnit 27 procent af den samlede forbrugspris for fødevarer, hvilket betyder, at den største andel altså går til processer, der foregår efter, at landmanden har sluppet produktet.

Forskerne vurderer ovenikøbet, at op til 85 procent af værdien for en fødevare bliver skabt, efter landbruget har sluppet produktet.

- Når folk generelt får flere penge mellem hænderne, bliver fødevarekæden længere, fordi forbrugerne kræver højere kvalitet i forhold til fødevaresikkerhed, indpakning, hurtig levering og adgang til nemme færdigretter. På den måde bliver landmændenes andel af kagen naturligt mindre, uddyber Eva-Marie Meemken.

Miljømæssigt problem

Forskerne pointerer, at en mindre andel af prisen ikke nødvendigvis betyder, at landmændene vil lide personlige økonomiske tab, da den samlede forbrugspris på fødevaren ikke med sikkerhed er faldende.

Men udfordringerne for såvel klimaet og arbejdsforholdene i fødevaresektoren kan være store.  

- Når kæden bliver længere, skabes flere job, og det er især en fordel i lande med lavere indkomst, hvor arbejdsløsheden flere steder er stor. Men samtidig er arbejdsforholdene i fødevaresektoren ofte problematiske med lave lønninger, dårlig sikkerhed og manglende kompensation for syge- og feriedage. Derudover bør vi arbejde på at forstå de miljømæssige konsekvenser, der følger af en længere fødevarekæde, og hvordan vi politisk kan sikre en bæredygtig produktion, siger Eva-Marie Meemken.

Sammen med forskere fra Cornell University og USA's landbrugsministerium har hun undersøgt data fra fødevarekæder i 61 lande verden over. Landene repræsenterer tilsammen 90 procent af den globale økonomi.

Læs også