Selvom bussen sjældent stopper, og det er nemmere at opstøve en ko end en cortado, viser en ny undersøgelse, som LandboUngdom har foretaget blandt de 15 til 25-årige på landet, at de unge er glade for at bo i landdistrikterne. Natur, frihed og fællesskab er nogle af de faktorer, de unge angiver som afgørende for, at de vælger landet til, og det er der god grund til, mener formand for LandboUngdom 26-årige Christian Orthmann, der selv bor i Allested-Vejle på Fyn.

- I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige, udtaler formanden i en pressemeddelelse fra LandboUngdom.

- Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det, udtaler Christian Orthmann. Arkivfoto: Henriette Lemvig

- Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det, udtaler Christian Orthmann. Arkivfoto: Henriette Lemvig

Fællesskab er nøglen

Mens de unge på landet i adfærd og interesser ligner andre danske unge, er der et punkt, hvor de adskiller sig væsentligt: omfanget af frivilligt arbejde. Mens det gennemsnitligt er 36 procent af unge mellem 16 og 35 år, der ifølge VIVE’s frivillighedsundersøgelse fra 2024, laver frivilligt arbejde, gælder det ifølge LandboUngdoms undersøgelse 52 procent af de unge på landet. Den store forskel hænger ifølge Christian Orthmann blandt andet sammen med, at landbokulturen er drevet af præmissen om, at alle giver en hånd med, når der er brug for det.

- Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet, siger han.

Ud over det frivillige arbejde er en forudsætning for at lykkes med alt fra kultur, fritid og praktik på landet, viser undersøgelsen også, at de unge, der laver frivilligt arbejde, har 14 procent højere oplevelse af at have indflydelse på samfundets beslutninger end de unge, der ikke er frivillige. En anden positiv sidegevinst er de unges trivsel, påpeger Christian Orthmann.

- Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det, siger han.

Data til undersøgelsen »Unge på landet« er indsamlet af LandboUngdom i perioden februar-maj 2025 blandt unge i alderen 15-25 år, som angiver at være bosat i byer med maks. 5.000 indbyggere.