De seneste tre måneder er blomkål oppe 13 procent, asparges 8 procent, mens ærter er vokset 25 procent efter en sæsonstart en uge før normalt.

Her er krølsalat løbet med opmærksomheden med et tredoblet salg.

- Sæsonen for danske ærter begyndte en uge tidligere end sidste år. Det har hævet salget med 25 procent for nuværende, siger Jesper Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vores salg af økologiske bær er vokset næsten tilsvarende. Vi ser en stigning på 22 procent, og det er også en kombination af importerede og danske bær, tilføjer han.

Succesen skyldes blandt andet, at Aarstidernes sortiment nu findes i flere Meny-butikker, og at kæderne fører dansk salat hele året via Nordic Greens.

- Særligt i Meny og Spar er vi glade for danske varer. Derfor har vi valgt at have dansk produceret salat året rundt. Den satsning har vi lavet i samarbejde med Nordic Greens og deres gartneri på Fyn. Den udvidelse har kunderne virkelig kvitteret for, siger Jesper Bjerring.

Til august markerer Dagrofa kursen, når Meny er hovedsponsor for Organic Summit i København.

Business