Med tidsregistrering kan man blandt andet blive klogere på, hvor omkostningstunge de enkelte driftsgrene i virksomheden er, og hvad den enkelte maskine egentlig koster i drift, når det hele regnes med. Det giver et bedre grundlag for at træffe de rette beslutninger om for eksempel investeringer, lyder et råd fra Patriotisk Selskab.
Har du det fulde overblik over tidsforbruget, når du opgør omkostningerne i en driftsgren?
- Ved at registrere sin arbejdstid kan man få et overblik over, hvad eksempelvis maskinerne egentlig koster at have. Når man ved det, er det nemmere at træffe beslutninger om for eksempel investeringer, lyder det fra Sarah Lilaa, der er driftsøkonom i rådgivningsselskabet Patriotisk Selskab.
- Hvis jeg spørger: »Kan du huske hvor lang tid, du brugte på at servicere din mejetærsker i januar?«, vil de fleste nok svare nej. Men det kan man, hvis man registrerer sin arbejdstid. Og på den måde kan man finde ud af, hvad det egentlig koster i vedligehold at have maskinen, og om en ny maskine kan betale den ekstra tid, der bliver brugt på vedligehold, forklarer Sarah Lilaa.
Reelt billede
De fleste læser godt nok timetal af på deres maskiner – men det giver ikke nødvendigvis et reelt billede af, hvor meget tid man har brugt på maskinen, mener driftsøkonomen.
- Måske husker man, at maskinen havde to dages nedbrud under høst, hvor man brugte tid på at reparere den, men der er sikkert også brugt timer på værkstedet i vintermånederne. Spørgsmålet er så, om man med fordel kunne investere i en ny maskine og i stedet bruge sin tid i vintermånederne på noget, der giver mere værdi, uddyber Sarah Lilaa.
Ung iværksætter bag ny landbrugs-app
Hun fortsætter:
- Hvad med tørring? Det er nemt at aflæse tørringsomkostningerne i regnskabet, men det er også værd at vide, hvor lang tid man selv bruger på tørreri og efterfølgende egen oplagring. Herudover kan man med tidsregistrering også få overblik over transporttiden mellem markerne. Kan omkostningerne til transporttid og brændstof, m.v., stå mål med den indtjening, som man har på de arealer, der ligger langt væk? Eller kan det måske bedre betale sig at få en maskinstation til for eksempel at så eller høste de fjernest beliggende arealer? Dette er også noget, man bør regne på, før man tilkøber/forpagter et areal.
Vælg det rette program
Når man skal finde det rette tidsregistreringsprogram, er der meget at vælge imellem: Nogle tidsregistreringsprogrammer er kompatible med markstyringsprogrammet, mens andre for eksempel er kompatible med bogføringssystemet.
Økonomimedarbejder i Patriotisk Selskab, Jerik Kryhlmand Iversen, som har praktisk erfaring med tidsregistreringsprogrammer, mener, at det er vigtigt at forholde sig til, om man kan bruge de data, som man får ud af programmet, når timerne er registreret.
Griseproducent fra Thy er Årets Digitale Landmand
- Er kvaliteten og genkendeligheden høj nok? Hvilke typer rapporter kan man trække ud? Herudover skal man – når man har fået sig et tidsregistreringsprogram – tænke på at gøre det nemt for medarbejderne at registrere deres timer. Programmet kan opsættes med mange aktiviteter og afdelinger, som medarbejderne kan registrere deres tid på, men har medarbejderne kendskab til og forståelse for disse? Jeg mener, det er vigtigt, at man starter simpelt og efterfølgende løbende udvikler og optimerer opsætningen og anvendelsen af systemet, siger Jerik Kryhlmand Iversen.
Han peger på, at man kan få hjælp fra rådgivningsselskabet til at se, hvor tiden er brugt henne i virksomheden, og om den eventuelt kan bruges bedre andre steder.
Med tidsregistrering kan man for eksempel finde ud af, om en ny maskine kan betale den ekstra tid, der bliver brugt på vedligehold af en eksisterende maskine, forklarer Sarah Lilaa, driftsøkonom i Patriotisk Selskab.