Svineproducenter til andelsselskaber: Udbetal hele overskuddet
- Det er nu, at vores andelsselskaber skal sætte handling bag ord og vise, at de er til for os ejere. Derfor skal de udbetale hele deres overskud i likvide midler til deres ejere, siger formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

- Svineproducenterne styrtbløder lige nu, og derfor opfordrer Danske Svineproducenter til, at Danish Crown udbetaler hele årets overskud til deres andelshavere, siger formanden for producentforeningen, Jeppe Bloch Nielsen.
- Det er nu, at vores andelsselskaber skal sætte handling bag ord og vise, at de er til for os ejere. Derfor skal de udbetale hele deres overskud i likvide midler til deres ejere.
Sådan lyder det fra Danske Svineproducenters formand, Jeppe Bloch Nielsen, der opfordrer til sammenhold. Ikke blot af navn, men også af gavn.
- Det vil sige, at vi skal have økonomisk sammenhold.
- Svineproducenterne styrtbløder lige nu, og derfor opfordrer Danske Svineproducenter til, at Danish Crown udbetaler hele årets overskud til deres andelshavere, siger formanden.
- Derudover opfordrer vi til, at andelsgrovvareselskaberne, Hatting og andre af de selskaber, vi ejer, gør det samme.
God stil
Han påpeger, at Danish Crown viste god stil, da de for få år siden valgte at udskyde byggeriet af deres nye hovedkontor.
- I samme stil vil vi opfordre til, at vores landbrugsejede selskaber er varsomme med nye investeringer, set i lyset af den nuværende, vanskelige situation.
Jeppe Bloch Nielsen hæfter sig ved, at nogle medicinalfirmaer har sat prisen ned på deres produkter i erkendelse af, at de er afhængige af, at deres kunder – svineproducenterne - også eksisterer i morgen.
Han betegner det som påfaldende, at det er et initiativ, der kommer fra andre end landmændenes egne selskaber.
- Men uanset, hvor det kommer fra, er det et skoleeksempel, der bør efterleves af alle dem, vi handler med til daglig – andelsselskaber eller ej,
- Det vil klæde dem
- Det er uanset, om det er den lokale håndværker eller elektriker, der tjener gode penge lige nu, eller det er der, hvor vi køber vores kedeldragter, foder eller håndsæbe. Vi må huske, at her gælder ”alle bække små”, tilføjer Jeppe Bloch Nielsen.
- Både andelsselskaber og vores øvrige handelspartnere kan naturligvis stadig nå at vise deres loyalitet endnu, og det vil klæde dem, pointerer han.
Formanden for Danske Svineproducenter påpeger, at alle handelspartnere – andelsselskaber eller ej – bør huske, at der også skal være svineproducenter at sælge varer til, når den nuværende krise er overstået.