Antallet af konkurser styrtdykker

Antallet af danske landmænd, som går konkurs, er faldet til det laveste niveau siden 2011, skriver Finans.

Mediet har lavet beregninger på basis af nye konkurstal fra Danmarks Statistik. Opgørelserne viser, at blot tre virksomheder i kategorien landbrug, skovbrug og fiskeri gik konkurs i oktober.

Der kan dog være store – og ofte tilfældige – udsving i de månedlige konkurstal, påpeger mediet. Men i de seneste 12 måneder har der kun været 89 konkurser i sektoren, hvor det rullende gennemsnit i perioder af både 2016 og 2019 nåede op over 200 konkurser.

Det lave konkurstal i en kriseramt branche kan ifølge Finans skyldes, at en ny – og ganske god – høst nu er i hus, hvilket sikrer foderforsyningen, og i nogle måneder gør det lettere at få likviditeten til at hænge sammen, samt det faktum at svinebranchen tjente gode penge i 2019, 2020 og i begyndelsen af 2021. Derudover nyder mælkeproducenter og planteavlere godt af stærkt stigende salgspriser på henholdsvis mælk og afgrøder.

Læs også