Landbrugets økonomi i 2022 tegner til at blive den bedste længe, godt trukket op af mælkeproducenternes resultater, viser en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Dansk landbrug har haft et formidabelt 2022. Det viser rapporten Landbrugets Økonomi 2022 fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO, på Københavns Universitet.
Erhvervets samlede overskud efter renteudgifter forventes således at blive 13,2 milliarder kroner, hvilket lige akkurat overgår rekorden fra 2020.
Renteudgifterne kommer til at slå hårdt næste år
Resultatet dækker over store forskelle på tværs af erhvervet, hvor mælkeproducenter har historisk gode resultater, mens producenter af svin og æg har dårlige resultater.
Mælkeproducenterne får i år det største driftsoverskud nogensinde – i gennemsnit 4,5 millioner kroner før ejerløn for de konventionelle producenter og 3,5 millioner for de økologiske.
Store planteavlsbrug får rentechok i 2023
Acceptabelt afkast
Ifølge seniorrådgiver Jens-Martin Roikjer Bramsen, IFRO, er mælkeproducenternes indtjening dog ikke på nogen måde abnormt høj.
- Faktisk sikrer rekordoverskuddet blot, at mælkeproducenterne for første gang i umindelige tider får et afkast, som er acceptabelt set i lyset af deres gæld og den risiko, de løber, siger han til Finans.
For svineproducenterne forventes et gennemsnitligt driftsresultat før aflønning af brugerfamilien på 395.000 kroner pr. bedrift i 2022, stigende til 1,5 millioner kroner i 2023.
Inflationen har betydet, at landbrugsproduktionen for første gang i 2022 oversteg 100 milliarder kroner i nominel værdi.
Færre grise – bedre resultater
Omkostninger stiger
Produktionsomkostningerne ved jordbrugsproduktionen for hele sektoren skønnes at stige fra 80,4 milliarder kroner i 2021 til 91,3 milliarder kroner i 2022, drevet af især den generelle inflation, foderomkostninger og omkostninger til energi og handelsgødning.
Ekstraordinært højt driftsresultat for mælkeproducenter i år
I 2023 forventes produktionsomkostningerne at stige yderligere 1,3 milliarder kroner til 92,6 milliarder kroner i 2023. Dette tal er dog behæftet med stor usikkerhed.
Det er dog især stigende renteudgifter, der er årsag til, at landbrugets indkomst efter finansielle poster til næste år forventes at falde drastisk til kun 1,9 milliarder kroner. Dette niveau svarer til omtrent en fjerdedel af gennemsnittet for perioden 2012-2021. Samtidig forventes nettorestindkomsten – det vil sige restbeløbet til finansielle poster, forrentning af landbrugskapital og aflønning af brugerfamilien – at falde fra hele 22 milliarder kroner i år til knap 18 milliarder kroner i 2023 – eller omtrent samme niveau som i 2021 og 2019, kan man læse i rapporten.
- Det er ikke, fordi 2023 bliver et dårligt år målt på nettorestindkomst. Det bliver et resultat over gennemsnittet for de foregående 10 år. De ordinære nettorenteudgifter stiger dog voldsomt med 6,6 milliarder kroner, påpeges det i rapporten.
Foderomkostningerne er steget og udgør nu mere end en tredjedel af de samlede produktionsomkostninger i landbruget.