Hård konkurrence på grisekød og markedspriser på mælkeprodukter, der hopper på stedet, kan lægge pres på producenternes økonomi. Lave foder- og energipriser og muligt rentefald trækker den modsatte vej.
Når markedsspecialist Palle Jakobsen fra Agrocom pudser den store 2024-krystalkugle, tegner det mest til, at husdyrproducenterne går en hård tid i møde næste år.
Men der er dog også lyspunkter, man kan bruge som knage for lidt optimisme, pointerede han forleden på et møde blandt udstillerne forud for januar måneds NutriFair-messe i Messe C i Fredericia.
Her lagde han ud med at give en status for svinekødsmarkedet.