Markedet for solcelleanlæg boomer, men det rummer flere mindre seriøse virksomheder, og selv i de seriøse projekter skal man nøje overveje konsekvenser omkring skat og belåningsgrundlag. Det er vigtigt at søge kvalificeret hjælp for ikke at få en dårlig aftale, lyder det fra chefkonsulent.
Mange landmænd får lige nu tilbud om at udleje jord til solcelleanlæg. Tilbuddene ser ofte så fordelagtige ud, at mange overvejer at slå til og leje jorden ud i stedet for at drive den. Så sparer man jo omkostninger til maskiner, løn med videre og får i stedet en »arbejdsfri« indtægt mange år frem i tiden.
Men Søren Hjorth, chefkonsulent hos Seges advarer.
- Det kan da også være en særdeles god idé med solceller, men der er flere faldgruber, der kan gøre den på papiret gode forretning rigtig dårlig. Derfor er det vigtigt at søge rådgivning, inden man skriver under, siger han.
Helt grundlæggende er det ifølge chefkonsulenten vigtigt, at man entrerer med en seriøs virksomhed.
Solceller er interessant lige nu, og det betyder, at nogle virksomheder er på banen med projekter, som der ikke nødvendigvis er bund i, og som i hvert fald ikke tilgodeser landmanden. Lejer man for eksempel sin jord ud i fem år til en virksomhed, som har ret, men ikke pligt til at opføre et anlæg, så har man låst sig fast i en lang periode til et projekt, som måske aldrig bliver til noget, siger Søren Hjorth.
Grundskylden stiger
Selv om projektet er levedygtigt, så er der stadigt skattemæssige og økonomiske hensyn, som kan ødelægge den gode forretning. For eksempel kan den tilbudte leje, selv om den ser god ud, ifølge chefkonsulenten, hurtigt spises op af højere skatter.
- Når man ser på økonomien i at udleje jord, så er beskatningen helt central. Når landbrugsjord ikke længere bruges til landbrugsformål, så stiger grundskylden typisk markant. Produktionsjorden vurderes efter den såkaldte bondegårdsregel, som medfører en vurdering på kun omkring en tredjedel af markedsværdien. Samtidig beskattes denne grundværdi med en grundskyldspromille på højest 7,2, forklarer Søren Hjorth.
Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen har fastslået, at vurderingsmyndighederne ved udleje af jord til solcelleanlæg skal bedømme, om ejendommen efter udlejningen fortsat kan vurderes som en landbrugsejendom. Hvis det er tilfældet, fastsættes grundskylden ud fra den lave grundskyldspromille, Imidlertid vil solcellejorden typisk blive vurderet 3-4 gange højere end produktionsjorden.
Konsekvenser
- Hvis ejendommen på grund af udlejningen derimod skifter fra landbrug til andet erhverv, fastsættes hele grundskylden ud fra den almindelige grundskyldspromille, det vil sige mellem 16 og 34 promille. Og i den situation bliver både produktionsjorden og solcellejorden vurderet betydeligt højere end efter bondegårdsreglen, siger Søren Hjorth.
Helt afhængig af situationen kan grundskylden derfor stige mange gange, set i forhold til de 300-400 kroner pr. hektar, som gælder for produktionsjord, selv om ejendommen bevarer status som landbrug.
Hvis ejendommen skifter til andet erhverv, kan grundskylden, ifølge Søren Hjorth, stige med 10-15 gange, set i forhold til det nuværende niveau.
- Det kan endda blive endnu værre efter 2023. Det skyldes, at der i 2017 blev indgået et politisk forlig, der – hvis det føres ud i livet – vil medføre en endnu større beskatning fra 2024, selv om ejendommen bevarer landbrugsstatus, siger han.
Foreslår ændring
Landbrug & Fødevarer har foreslået, at solcellejord på landbrugsejendomme vurderes og beskattes på samme måde som produktionsjord. Skatteministeriet har lovet at analysere forslaget nærmere.
Et andet afgørende element handler om konsekvenserne for belåningen af ejendommen. Her vil en ændring af ejendommens registrerede status kunne få voldsom betydning.
- Belåningsgraden på landbrugsejendomme ligger normalt på op til 60 og 70 procent af ejendommens værdi. Hvis myndighederne ændrer jordens status til andet erhverv, så vil belåningsgraden falde til 40 procent, som er belåningsgraden for erhvervsgrunde, med potentielt voldsomme konsekvenser for hele låneengagementet, siger Søren Hjorth.
Krav om afdrag
Det kan være vanskeligt for kreditforeningen at vurdere en lejers soliditet, da der i lejeaftalerne i reglen stilles krav om mulighed for salg til tredjemand helt eller delvis eller eventuel fremleje.
Det kan for eksempel medføre krav om ekstraordinært afdrag, samt en ændret afdragsprofil.
- Samtidig er der den udfordring set fra udlejers långivers side, at der i flere kontrakter ikke er fokus på den fulde oprydning, således at alle kabler og sokkelrester er fjernet fra jorden. Dertil kommer, at eventuel forurening fra anlægget eller driften af dette skal være opgjort, således at der ikke vil komme yderligere oprydningskrav mod udlejer, siger Søren Hjorth.
I forhold til landbrugsstøtte i forbindelse med langtidsudledning af landbrugsjord til solcelleanlæg er det uklart, hvordan den nye reform af støtten vil stille udlejere.
Vær opmærksom
- Det kan helt sikkert være attraktivt, som landmand at gå ind i solcelleprojekter, men med de komplekse konstruktioner og potentielt store konsekvenser er det uforsvarligt ikke at søge professionel rådgivning, lyder vurderingen fra chefkonsulenten, der advarer om, at det kan have uoverskuelige konsekvenser at gå ind i et dårligt projekt, og at det kan være uhyre svært at gennemskue som lægmand.
- Vi ser projekter, som på ingen måde tilgodeser landmandens interesser og som det vil være decideret ødelæggende for hans produktion og økonomi at gå ind i. Derfor er det meget dårligt sparede penge ikke at søge hjælp hos sin rådgiver, inden man skriver under, siger Søren Hjorth.
hl