Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) er ikke tilfreds med svar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) om forholdene for dyrene i naturparken Molslaboratoriet.
- Jeg er ikke tilfreds med det svar, jeg har fået fra ministeren.
Sådan lyder det fra Erling Bonnesen, fødevareordfører fra Venstre.
I kølvandet på en gruppe tyres overfald på et par køer i naturparken Molslaboratoriet først i august, stillede Erling Bonnesen den 8. august i alt 10 spørgsmål til Fødevareminister Rasmus Prehn omkring forholdene for dyrene i Molslaboratoriet, og svaret fik han mandag.