Det var ikke bare fordi, de skulle vises frem på en udstilling, at der var kommet hjul og træk på de to shelters modeller fra HE Maskiner. Har man svært ved at tage beslutningen om, hvor den bedste beliggenhed er på ens ejendom, kan man nu flytte shelteren derhen, hvor man ønsker. Og det kræver igen tilladelse.

Henning Elkær fra HE Maskiner har fundet på at bygge en shelter på hjul, som gør det muligt, at flytte shelteren derhen, hvor man synes, det kunne være sjovt at overnatte.

- Jeg fik idéen, da jeg i vinters var i corona-isolation og begravede mig i forskellige fagblade. Der stod blandt andet, at sheltermarkedet var ved at eksplodere, og så fik jeg idéen, fortæller Henning Elkær.

Der er udviklet to modeller. Den ene med hems. Begge er bygget i kraftigt douglastræ og monteret på en specialbygget undervogn, der skal spændes efter en traktor eller en ATV for at flyttes.

Henning Elkær forestiller sig, at man eventuel kan leje ud til turister. Prisen ligger fra 68.500 kroner.