Pengepræmier på Kimbrerskuet
Miss Himmerland, Kimbrerkoen, skuets bedste kødkvægsdyr, bedste hest, bedste får/vædder og bedste kanin, kan se frem til at få en check.

DLG Nordjylland giver igen i år en pengepræmie til både Miss Himmerland og skuets bedste køddyr.
Foruden de mange flotte ærespræmier, er der igen i år også pengepræmier til skuets absolut bedste dyr.
DLG Nordjylland står bag pengepræmierne til Miss Himmerland og skuets bedste kødkvæg. Begge titler gives til skuets champion indenfor henholdsvis malkekvæg og kødkvæg. Miss Himmerland modtager 3.000 kroner mens bedste kødkvægsdyr får 2.000 kroner af foderstofvirksomheden.
Konkurrencen om Kimbrer-koen foregår på tværs af malkekvægsracer. For at kunne deltage skal koen have kælvet minimum to gange, og ydelsen skal ligge 10 procent over racens gennemsnit i den sidste afsluttede laktation. Konkurrencen består af: sundhed, produktion og eksteriør. Kimbrerkoen modtager 1.500 kroner fra BoviCura.
Der er tilmeldt 127 malkekvæg og 216 kødkvæg.
Skuets bedste får/vædder får 1.500 kroner, skænket af Klint´s Landbrug & Haveservice. Samme beløb, 1.500, kroner uddeles til skuets bedste hest skænket af Land & Fritid, som også giver 500 kroner til skuets bedste kanin.
Der stiller i år 99 heste, 98 får og 91 kaniner.