Nyligt hædret foderstofvirksomhed på skue
Vestjyllands Andel er blandt udstillerne på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa. Foderstofvirksomheden har fornyelig modtaget fornem hæder for sit græsproteinprojekt.

Etablering af Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs, som blev indviet på Ausumgaard i efteråret 2020. Produktion af ca. 1 ton rent græsprotein per hektar og dermed et markant bidrag til reduceret import af sojaprotein fra Kina og Sydamerika.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Tidligere på måneden kunne man i Dagbladet Børsen læse om 50 gode og fremhævede, innovative og grønne projekter i dansk erhvervsliv. I den forbindelse var Vestjyllands Andels græsproteinprojekt blandt de udvalgte cases.
Stoltheden er stor i grovvareselskabet Vestjyllands Andel, hvis såkaldte TailorGrass-projekt blev præsenteret som én af 50 udvalgte Børsen Bæredygtig Cases.
I løbet af de seneste år har Vestjyllands Andel, der i øvrigt er blandt udstillerne i forbindelse med Det Sønderjyske Fællesdyrskue, investeret knap 40 millioner kroner i projektet, som skal være med til at sætte yderligere fart på den grønne omstilling i dansk landbrug.
Først og fremmest via udvikling af lokalt produceret græsprotein – et alternativ til importeret sojaprotein - til brug i grise- og hønsefoder, hvor al restproduktion genanvendes som energi i form af biogas eller som et foderprodukt til kvæg.
Derudover bidrager selve græsproduktionen til markant større kulstofbinding i jorden og dermed øget indlejring af CO2, ligesom afgrøden er med til reducere brugen af pesticider.
Nye anlæg på vej
Vestjyllands Andel forventer at investere yderligere 100 millioner kr. i nye græsproteinanlæg i løbet af de næste fire år. Disse anlæg vil reducere behovet for importeret sojaprotein med ca. 13.000 tons om året.
TailorGrass er et samarbejde imellem Vestjyllands Andel, Ausumgaard, Seges og R&D omkring udvikling af græsprotein.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































