Alle børnefamilier må en tur forbi Det Aktive Hjørne. Her kan børn og barnlige sjæle male korn til mel, lave reb, malke en ko, bage pandekager, lave filtbolde, smede og meget mere.

Sidste år var Det Aktive Hjørne placeret i forbindelse med Outdoor-området, men det var ikke helt optimalt. Derfor er det i år at finde ved Stald 1, hvor man de seneste år også har kunne kæle for en masse søde dyreunger. Det kan man også i år, hvor der blandt andet kommer kalve og heste.

Men der vil i år også være plads til Det Aktive Hjørne. Både i den ene halvdel af Stald 1, et telt og lidt udeplads.

- Man kan sagtens sige, at Det Aktive Hjørne i den grad er tilbage, det har bare fået ny plads, siger skuets koordinator, Karin Larsen.