Blandt de 92 malkekøer, som deltog ved årets fynske dyrskue på Dyrskuepladsen i Odense var det tre besætninger, som løb med samtlige titler, da modelkøer blev udpeget lørdag middag.

Hos RDM gjorde Lars Iversen, Stengård i Stensby, rent bord efter fem års fravær på grund af sygdom i besætningen og coronapausen. Således var det køer fra besætningen, som blev udpeget som ældste og yngste modelko, ligesom den nordfynske RDM-avler også vandt besætningskonkurrence.

Samme billede tegnede sig i de to øvrige racer.

Hos Dansk Holstein var det køerne fra Jesper Sørensen, Hågerup, som tog sig af alle tre titler.

Og blandt jerseykøerne var det den store besætning på Andekærgård på Tåsinge, som leverede både bedste ældste og yngre modelko. Og i besætningskonkurrencen besatte besætningen både første-, anden- og fjerdepladsen.