Se og prøv et savværk
Wood-Mizer tilbyder savværker i forskellige størrelser og med variabelt udstyr til en bred vifte af anvendelsesområder.

På Landsskuet i Herning vil man både kunne se, men også prøve savværker og træbearbejdningsmaskiner hos Wood-Mizer. Foto: Wood-Mizer
Det handler om træ og bearbejdningen af dette, når man besøger standen ved Wood-Mizer på årets Landsskue.
Virksomheden sælger savværker i forskellige størrelser og med variabelt udstyr til en bred vifte af anvendelsesområder.
- Træ som materiale er mere efterspurgt end nogensinde. Hvis du har et byggeprojekt, køber du savet tømmer til en høj pris, mens du ikke kan få en god pris for dit eget runde tømmer. Derfor er det en god idé selv at stå for opskæringen af træet, forklarer virksomheden.
Mange skovbrug og skovejere har allerede besluttet sig for at have deres eget savværk, men selv til individuelle projekter kan det ofte betale sig at købe et savværk med en god gensalgsværdi, mener virksomheden.
Wood-Mizer savværker kan bruges overalt, hvor der skal produceres kantet tømmer, brædder og lægter.
- Med de mobile versioner af disse savværker kan træstammerne også forarbejdes direkte i skoven. Muligheden for at vende stammen efter hvert snit gør også maskinerne meget velegnede til at skære specielle dimensioner, forklarer virksomheden.
På Landsskuet i Herning vil man både kunne se, men også prøve savværker og træbearbejdningsmaskiner.