Ribe Dyrskue byder på både fåre- og gedeavlere – både med dyr til bedømmelse i ringen – og med fælles spændende aktiviteter og oplevelser for gæsterne på skuet.
Når man i år besøger Ribe dyrskue med sin familie, bør man helt sikkert gå forbi området hvor geder og får bliver bedømt.
Her bliver de flotteste dyr fra Vestjylland fremvist, og dyrene elsker at blive klappet af børn. Der er også et stort telt hvor spinding demonstreres og der strikkes med uld, og man får sikkert lov at prøve at sidde bag en spinderok.
I teltet fremvises skind og uldprodukter lavet af får, og der bliver farvet uld i alt mulige farver med planter. Børn må gratis filte med fåreuld i teltet.
Der er dygtige folk fra Dansk Gede Union (DGU) og Dansk Får (DF) til stede som kan fortælle alt om geder og får, og hvordan de skal passes.
Konkurrence for børn
På området holder foreningen Sydvestjyske Fåreavlere en konkurrence - mest til børn - hvor de må gætte vægten af lammet »Hannibal«.
Klokken 13.30 - lige inden mønstringskonkurrence ved får og geder - bliver »Hannibal« vejet af ikke mindre end EU-parlamentariker Asger Christensen som besøger Ribe Dyrskue, herefter vil han diskutere ulveproblematik for fåreavlere i Danmark med fåreforening.
- Der sker mange spændende ting omkring fåre-ringen, så det er værd at besøge Ribe Dyrskue 2023, lyder det fra Ron Bon, der er formand for Sydvestjyske Fåreavlere.